Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny forening: Mere musik i Helsinge

12 koncerter fra d. 4. august



Et nyt kulturtilbud melder sig på scenen i Helsinge, og er du til nyere rytmisk musik, så er det måske noget for dig.

Den nystiftede forening, Helsinge Musikforening, vil nemlig promovere original rytmisk musik og støtte udøvende musikere, der skaber deres egen musik. Foreningen drives af frivillige kræfter, der ønsker at skabe et nonprofit fællesskab af musikinteresserede medlemmer.


12 unikke musikalske oplevelser fra d. 4. august

Helsinge musikforening vil afholde 12 årlige koncerter med forskellige kunstnere og en bred vifte af genrer. Tilhørerne får således mulighed for at få nogle helt unikke musikalske oplevelser. Alle koncerterne afholdes i Café Sefs hyggelige lokaler, beliggende på Østergade 31 i Helsinge. Her kan man også bestille bord og nyde en middag inden koncerterne.

Første koncert er fredag d. 4. august, kl. ca.20. Duoen Crazy Hearts (foto) som består af musikerne Kaya Bornak og Don Johe, åbner koncertrækken med en musikalsk rejse gennem følelsernes univers. Stilen er Nordic Americana/New Country.

Koncerten er for alle musikinteresserede. Entre kr. 100,-

Mere information og køb af medlemskab på foreningens hjemmeside:

www.helsingemusik.dk

Siff


Publiceret: 17. Juli 2017 16:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!