Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu skal spejderne, og alle der har lyst ud at vandre

De Blå spejdere er klar til en weekend med vandring her i april



Fritid Igennem flere måneder har de blå spejdere i Gribskov Kommune arbejdet med at planlægge årets Vandreweekend, og 13 til 15 april går det løs. Weekenden er for alle - spejdere som ikke spejdere. Man skal blot have lysten til at vandre. Alle turene har start fra Holbo Spejdergruppe lørdag, men allerede fra fredag er man velkommen til at komme og overnatte.

“For de hårde er der ruter på 75 og 100 kilometer. Skal man gå så langt, starter turene allerede klokken fem lørdag morgen. Ad små veje og stier, gennem skov og langs kyst vil de vandrende følge kommunegrænsen indtil sent lørdag nat. Her vil de overnatte på lokale gårde, inden turen tidligt søndag fortsætter tilbage mod Helsinge. Undervejs er der garanti for ømme ben og vabler, men også for storslåede naturoplevelser og fede stunder,” skriver de Blå Spejdere i en pressemeddelelse.


Korte ture

“Til alle os andre, er der dagsture fra fem til 50 kilometer. Med mange deltagere og et erfarent team, er der garanti for at kunne få en stor oplevelse i trygge og hyggelige rammer. Ruterne vil være tydeligt markerede, og man vil undervejs møde både bemandede depoter og kompetente samaritter,” skriver spejderne. Både fredag og lørdag aften er der bålhygge og aktiviteter på spejdergrunden. Begge nætter kan man overnatte på spejdergrunden i medbragt telt, eller, efter aftale, i shelter.

Mere information kan findes på Facebookside “Vandre-weekend 2018”, eller ved at skrive til Tonnyholbo@hotmail.dk.


Publiceret: 12. April 2018 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu