“Når vi nu åbner ejendomsmæglerbutik i et gammelt bageri, skal vi da også lave lidt sjov ud af det”, siger ejendomsmægler Martin Yde om sin nye butik på Smidstrup Strandvej. 
Foto: Jesper Gisli
“Når vi nu åbner ejendomsmæglerbutik i et gammelt bageri, skal vi da også lave lidt sjov ud af det”, siger ejendomsmægler Martin Yde om sin nye butik på Smidstrup Strandvej. Foto: Jesper Gisli
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nu skal man gå til bageren efter boliger

Ejendomsmægler Martin Yde åbner sin tredje LokalBolig-butik i den gamle bager på Smidstrup Strandvej



Først slog han dørene op i Helsinge i 2009, i 2013 åbnede han butik i Vejby, og nu åbner ejendomsmægler Martin Yde sin tredje LokalBolig-butik - denne gang i Gilleleje. Nærmere betegnet i den gamle bager på adressen Smidstrup Strandvej 53 i Smidstrup Strand.

“Vi dækker jo hele Gribskov Kommune og hele kyststrækningen i forvejen - fra Dronningmølle til Tisvildeleje. Da de rette lokaler dukkede op herovre, slog vi til. Her er et område vi kender godt i forvejen, og sælger mange huse, og hvor vi nu endnu mere målrettet kan byde ind, og det glæder vi os til”, fortæller Martin Yde om åbningen af sin tredje butik, der åbnede 3. januar.

Hos ejendomsmægler Martin Yde roterer personalet fra butik til butik, fra dag til dag - så der kommer ikke til at sidde to-tre faste medarbejdere i den nye butik. Man vil komme til at møde alle de i alt 8 medarbejdere i butikken på Smidstrup Strandvej, såvel som i Vejby og Helsinge.


Alle skal kende alle

“Vi mødes altid hver morgen i butikken i Helsinge, hvor vi forbereder og koordinerer dagens arbejdsopgaver. Og så sørger vi for, at alle kommer rundt alle steder, så vi alle otte medarbejdere på den måde har føling med alle de boliger vi har til salg alle steder i Gribskov Kommune. Det gør vores service stærkere overfor interesserede købere, at vi alle ved nøjagtigt hvad vi har på hylderne, frem for at to medarbejdere sidder på samme kontor altid, og kun kender til et lille område. Vi er glade for at gøre det sådan, og det er kunderne heldigvis også”, fortæller Martin Yde, der glæder sig til at invitere alle venner af huset og andre nysgerrige til åbningsreception i den nye butik Pinselørdag, d. 19. maj kl.12.00.


Publiceret: 02. Februar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt