Oplev havørnens store vingesus på Ørnens Dag søndag den 22. februar. Foto: Torben Andersen, DOF
Oplev havørnens store vingesus på Ørnens Dag søndag den 22. februar. Foto: Torben Andersen, DOF
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Natur: Oplev Ørnens Dag

Mød de lokale ørne ved Arresøen på søndag




Natur: For tiende år i træk får Danmarks befolkning en unik mulighed for at opleve det helt store vingesus, når DOF's Projekt Ørn for 10. gang inviterer til Ørnens Dag over hele landet.

DOF's frivillige rovfuglefolk guider, viser og fortæller om havørnen ved arrangementerne.

I Gribskov kan ørnene opleves ved Arresø.

Her kan man måle sit eget vingefang i forhold til havørnens imponerende vingefang, når den flyver rundt ved vandet eller man kan komme helt tæt på det flyvende vidunder gennem de opstillede kikkerter og teleskoper.

Ørnens Dag er en chance for at lære meget mere om havørnens spændende adfærd og biologi.

Om vinteren er der rigtig gode muligheder for at opleve havørnens store vingesus over det meste af landet, for de prægtige ørne trives nemlig i det danske vinterlandskab.

350 af DOF's frivillige ørne-entusiaster har netop talt sig frem til, at mindst 342 havørne holder til i Danmark lige nu.

Ved Arresø får man et meget fint overblik over Arresø og Nejede Vesterskov, hvor havørnen har ynglet siden 2009.

Med lidt held kan man se de lokale ørne og eventuelt overvintrende ørne. Der vil desuden være mulighed for at se andre rovfugle og forskellige andefugle.


Udryddet, men er tilbage

I 100 år var havørnen udryddet som ynglefugl i Danmark, men nu trives den og hvert år får flere par flere unger på vingerne.

Deltagerne kan også få udpeget de mange andre fugle, der færdes i ørnenes landskab.

Havørnene kan opleves over det meste af landet, mens kongeørnen fortsat har en yderst begrænset geografisk udbredelse i Danmark.

Danmarks ynglebestand af havørne vokser fortsat.

I 2014 blev der fundet syv nye havørnepar i forhold til ynglesæsonen 2013, så nu er der mindst 61 ynglende havørnepar i Danmark. De fik i alt 81 unger på vingerne.

Havørnen er Europas største ørn. Den kan blive over 30 år gammel og yngler ved lavvandede kyster, søer og fjorde. Den lever af ådsler, fisk, vandfugle (gerne blishøns og skarver) samt mindre pattedyr.

De voksne ørne danner normalt par for livet. Reden kan blive over tre meter høj og kan veje op til 500 kg. Arten har ynglet i Danmark siden istiden, undtagen i perioden fra 1900-1994.

Havørnen har været udryddet i Danmark, men er tilbage og har det godt. Se selv den imponerende ørn på Ørnens Dag ved Arresø. Foto: Torben Andersen, DOF
Havørnen har været udryddet i Danmark, men er tilbage og har det godt. Se selv den imponerende ørn på Ørnens Dag ved Arresø. Foto: Torben Andersen, DOF

Info

Kommer man med offentlig transport er det bus 380R fra Hillerød og/eller Helsinge. Stoppested: "Vink Pølebro". lp

Søndag 22/2 kl. 10-14

Arresø Øst

P-pladsen v/Pøleåens udløb


Publiceret: 16. Februar 2015 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere