De 16 sølvmønter er fra vikingekonge Sven Estridsens tid. Mønterne blev fundet af amatørarkæolog Henrik Rasmussen, og nu vil Museum Nordsjælland lede efter flere mønter i området.
(Foto: Henrik Rasmussen)
De 16 sølvmønter er fra vikingekonge Sven Estridsens tid. Mønterne blev fundet af amatørarkæolog Henrik Rasmussen, og nu vil Museum Nordsjælland lede efter flere mønter i området. (Foto: Henrik Rasmussen)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Museum forventer at finde flere vikingemønter

Møntfund ved Holløse undersøges yderligere



HOLLØSE: Som Ugeposten Weekend kunne fortælle i torsdags, er der dukket 16 sølvmønter fra ca. år 1060 op i den lokale muld på en mark ved Holløse.

Nu fortæller museumsinspektør Kjartan Langsted til Ugeposten.dk, at man forventer at finde flere mønter i jord, når Museum Nordsjælland og Nationalmusset efter den forestående høst laver en udgravning på den mark hvor mønterne er fundet.

"Det er et spændende fund, og jeg regner bestemt med at der er flere. Det er umuligt at sige hvor mange, men jeg regner med at vi finder mere derude", siger Kjartan Langsted til Ugeposten.dk og fortsætter.

"Der blev tidligere lavet et lignende fund ved Hillerød, af den samme type mønter fra samme periode. En periode hvor der var borgerkrige og uro i landet. Derfor blev rigdomme ofte gemt og glemt i jorden, og disse finder man så fra tid til anden. Nu skal vi lave en decideret udgravning, og så bliver det spændende at se hvor meget der dukker op", siger den lokale musumsinspektør Kjartan Langsted til Ugeposten.dk


Finderen forventer ikke at finde mange flere mønter

Manden der med sin metaldetektor, fandt de 16 sølvmønter tilbage i juni måned, forventer ikke at der findes mange flere mønter når udgravningen påbegyndes i den nærmeste fremtid. Og der bliver formentligt ikke tale om en ny Ramløse-skat.

"Man kan aldrig vide, men jeg forventer ikke at man finder mere end yderligere et par mønter. Jeg fandt 16, og jeg vil gætte på at der max er 20-30 mønter derude. Men, man ved selvfølgelig aldrig", siger amatørarkæolog Henrik Rasmussen fra Mårum ved Helsinge til Ugeposten.dk og fortsætter.

"At dømme efter spredningen af mønterne og sammenlignet med andre fund jeg har gjort, tror jeg at det enten er en pung der er blevet tabt, eller gravet hurtigt ned for at gemme værdier. Derfor tror jeg ikke der gemmer sig meget mere. Nu må vi se. Jeg følger i hvert fald grundigt med", siger Henrik Rasmussen der kan se frem til at modtage findeløn, det såkaldte danefæ, for at finde mønterne, som formentligt vil blive udstillet på Nationalmuseets årlige danefæ-udstilling.


Publiceret: 03. August 2015 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere