Susanne Strøyberg og de øvrige kunstnere fra ’Møllestien’ er ved at lægge sidste hånd på de værker der skal op at hænge i Kulturhuset fra 29. april. Foto: Søs Friedrichsen.
Susanne Strøyberg og de øvrige kunstnere fra ’Møllestien’ er ved at lægge sidste hånd på de værker der skal op at hænge i Kulturhuset fra 29. april. Foto: Søs Friedrichsen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Møllestiens kunstnere fejrer 20 år med stor jubilæumsudstilling


HELSINGE Lørdag d. 29. april kl.13 åbnes dørene for Kunstværkstederne Møllestiens forårsudstilling, som samtidigt er en 20 års jubilæumsudstilling.

Ferniseringen bliver festlig og farverig, lover de lokale kunstnere, og det bliver kulturudvalgsmedlem Ulla Dræbye (A) der åbner udstillingen i Kulturhuset i Skolegade, Helsinge.

Ferniseringen varer to timer til kl.15, og hele udstillingen varer frem til d. 13. maj - i hele perioden i bibliotekets åbningstid.

Kunstværkstederne, der har til huse på Møllestien 3 i Helsinge, blev oprettet i 1997 af en række lokale kunstnere på initiativ af Inge Walmar, daværende formand for kulturudvalget i Helsinge Kommune. Siden da har husets og dets mange aktiviteter bidraget til det lokale kulturliv.

“Det er bare sådan med kunst og kreativitet, at det er en helt anden verden. Et fristed. En verden hvor du udvikler noget du ikke finder andre steder - og det er uvurderligt. Derfor håber vi selvfølgelig også at bidrage med det de næste tyve år”, siger Eva Top fra Kunstværkstederne på Møllestien, der starter med at fejre de første tyve år 29. april kl.13.00 i Kulturhuset i Helsinge.

Gisli


Publiceret: 20. April 2017 08:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere