Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mødrehjælpen åbner for ansøgning om julehjælp

Udsatte familier kan nu søge om hjælp til julemad og gaver



Julegaver og julemad. Det er de to ønsker, som står øverst på listen, når Mødrehjælpen får ansøgninger om julehjælp. Ansøgningerne kommer fra fædre og mødre i udsatte familier, hvis økonomi er så lille, at forældrene ikke kan betale for det, som de fleste danskere opfatter som nødvendigheder i juletiden og på selve juleaften.

”De seneste 10 år er antallet af ansøgere desværre kun gået den forkerte vej. Jeg er bange for, at stigningen forsætter i år. Ikke mindst fordi kontanthjælpsreformen har gjort 62.000 børn fattige,” siger Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, i en pressemeddelelse.

”Det gør hver dag svær i udsatte familier, og for de fleste er julen trist nok årets sværeste tid. For alle drømmer om hygge, god mad og gaver - men for nogle er det ikke bare svært men faktisk umuligt at finansiere,” siger han.


Hjælp hele året

At være på kontanthjælp betyder dog ikke, at man automatisk kan få hjælp til julen via Mødrehjælpen. Flere andre kriterier skal være opfyldt, og det er kun familier i dårlig trivsel, som får hjælp. Samtidig kan der kun gives hjælp i det omfang, som den kommende juleindsamling tillader. Juleindsamlingens midler betaler for julehjælp og rådgivning.

”Vi hjælper økonomisk til jul, men vi ved kun alt for godt, at det ikke forandrer en trængt families liv. Derfor prioriterer vi altid rådgivning, for det kan hjælpe på lang sigt,” siger Mads Roke Clausen.

I 2016 søgte 6.921 fædre og mødre om julehjælp hos Mødrehjælpen. 2.551 blev godkendt ifølge kriterierne. Det svarede i 2016 til, at 5.204 børn fik hjælp via Mødrehjælpen.

Ansøgning foregår på Mødrehjælpens hjemmeside www.moedrehjaelpen.dk/sog-julehjaelp. Der er deadline for ansøgninger torsdag 14. december klokken 10.

Onsdag 22. november åbner Mødrehjælpens for donationer til årets julehjælpsindsamling.

Får man julehjælp, drejer det sig om 400 kroner til gave per barn, 300 kroner til julemiddag, hvis der er ét barn i familien - 100 kroner mere per barn, hvis der er flere end et barn i familien.


Publiceret: 11. Oktober 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt