Se filmen “Darkest Hour” i Tisvilde Bio i vinterferien. Pressefoto
Se filmen “Darkest Hour” i Tisvilde Bio i vinterferien. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Masser af film i vinterferien

Der er film hver dag for børn og voksne i Tisvilde Bio



Der er masser af film for store og små i vinterferien i Tisvilde Bio

For børnene viser man fortsat premierefilmen ”Hodja fra Pjort”, som er baseret på Ole Lund Kirkegaards elskede børnebog med samme navn om drengen Hodja og pigen Smaragd. Det er en animationsfilm med Sebastians sange og stemmer af Thure Lindhardt som Hodja, Özlem Saglanmak som Smaragd, Peter Zhelder som Rotten, Kurt Ravn som El Faza med flere. Den bliver vist 11. til 18. februar klokken 16

Det er også muligt at se ”Darkest Hour”, der er en portrætfilm om Winston Churchill instrueret af Joe Wright. Han kendes blandt andet fra storfilmene ”Stolthed og fordom” og ”Anna Karenina”.

“Darkest Hour” foregår i maj 1940, hvor Frankrig er løbet over ende og 300.000 engelske soldater er fanget i Dunkirk. Churchill får tilbudt posten som premierminister, og ikke mange er begejstrede for det. Både kongen og partiet er imod ham, men mens Hitlers hære truer med at knuse England, lykkes det Churchill at overbevise alle sine modstandere om, at England skal forsvare sig i stedet for at kapitulere, som modstanderne mente. Han bruger sine eventyrlige evner som taler. Mange af hans udsagn har nærmest fået karakter af talemåder eller mundheld som ”Never give up”. Gary Oldman spiller den dominerende hovedrolle som Churchill. Oldman er nomineret til en Oscar for rollen. Filmen kan ses 11., 12., 17. og 18. februar klokken 20.


Cannes-vinder er klar

Krimi og actionfilmen ”Wind River” er instrueret af Taylor Sheridan, som vandt prisen som bedste instruktør i Cannes for filmen. Jægeren Cory finder en ung kvinde voldtaget og myrdet i sneen. Sammen med den unge efterforsker Jane løses den komplicerede mordgåde med tråde tilbage i tiden i det smukke, iskolde og brutale indianerreservat Wind River, hvor flere dør af mord eller narko end af kræft. Filmen kan ses 13. og 14. februar klokken 20.

Endelig er Per Flys politiske thriller ”Dobbeltspil” stadig på plakaten. Denne film kan ses 15. og 16. februar klokken 20.


Publiceret: 12. Februar 2018 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Bøger
Forsiden netop nu