Luis Gnecco spiller den chilenske digter og kommunist og Pablo Neruda i portrætfilmen, som Tisvilde Bio viser i de kommende dage. Pressefoto
Luis Gnecco spiller den chilenske digter og kommunist og Pablo Neruda i portrætfilmen, som Tisvilde Bio viser i de kommende dage. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mangler du weekend-underholdning? Romantisk drama i Tisvilde

Biografen viser ’Montauk’ og ’Neruda’ i de kommende dage



'Tilbage til Montauk' er et romantisk drama instrueret af den tyske instruktør Volker Schlöndorff, som især kendes som instruktøren af den Oscar-belønnede film baseret på Günther Grass's roman 'Bliktrommen'.

'Tilbage til Montauk' handler om forfatteren Max Zorn, som er gift med Clara. Max har skrevet en ny roman om en tidligere kærlighedshistorie, som foregik i New York. Nu skal bogen udkomme i New York og Clara er rejst i forvejen for at forberede udgivelsen.

Da Max ankommer til byen, vil skæbnen, at han tilfældigt møder sin tidligere kæreste, Rebecca. De aftaler at mødes en sidste gang i Montauk, som ligger på Long Island.

Det viser sig, at ingen af dem er helt færdige med deres forhold. Hovedrollerne har den svenske stjerneskuespiller Stellan Skarsgård og den tyske skuespiller Nina Hoss.

Filmen vises 10., 12. og 14. januar kl. 20 og 12. januar kl. 15


Levemand under jorden

'Neruda' er en film om digteren og Nobelpristageren Pablo Neruda instrueret af Pablo Larraín. Det er et drama og en krimi, som foregår i et univers, som instruktøren har konstrueret for at give et portræt af mennesket, kunstneren og kommunisten Neruda.

Filmen foregår i Chile i 1948, hvor Neruda er en feteret digter, levemand og medlem af det kommunistiske parti.

Der erklæres 'krig' mod kommunismen, og Neruda må gå under jorden sammen med sin kone Delia, mens han eftersøges af den meget mystiske og nidkære efterforsker Óscar Peluchonneau.

Neruda og Peluchonneau bliver nærmest afhængige af hinanden. Neruda er afhængig af konstant opmærksomhed og Peluchonneau leverer opmærksomhed i voldsom grad - så meget opmærksomhed at han er tæt på at blive hovedpersonen, måske er han i virkeligheden Nerudas egen opfindelse?

Hovedrollen som Neruda har Luis Gnecco og Gael García Bernal spiller den mystiske efterforsker.

Filmen vises 11. og 13. januar kl. 20 og 14. januar kl. 16.


Publiceret: 12. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst