Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Malere inviterer til efterårsudstilling


KUNST Gribskovmalerne inviterer til efterårsudstilling i Helsinge Kulturhus. Der er fernisering lørdag den 16. september kl. 11-13.

Kunstnersammenslutningen Gribskovmalerne er med en alder på 65 år en af Danmarks ældste kunstnersammenslutninger, der siden 1982 holdt efterårsudstilling i Helsinge.

I år vil 28 kunstnere vise sammenslutningens spændvidde, der rækker fra impressionisme til fabulerende abstraktioner samt portrætmalere og skulptører, der viser sider af menneskers liv.

Gribskovmalernes medlemstal er begrænset til 45 medlemmer. Formanden Jan List fortæller, at det er med til at skabe en fortsat kunstnerisk udvikling. Det sker bl.a. ved at udskifte ikke-aktive medlemmer med aktive medlemmer via en censureret optagelse. Her er kravet bl.a., at nye medlemmer som kunstnere skal være dygtigere end gennemsnittet af de eksisterende medlemmer. I 2017 klarede 8 ansøgere optagelseskravene ud af 21 ansøgere.

Halvdelen af medlemmerne er fra Gribskov Kommune. Herudover er 16 sjællandske byer repræsenteret blandt medlemmerne.

Udstillingen løber fra den 16.september til den 30.september. Se malerier og mere om Gribskovmalerne på www.gribskovmalerne.dk


Publiceret: 14. September 2017 11:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere