Tvangsoverspisningen hos Tanja Petersens datter begyndte i fireårsalderen. Foto: Jens Berg Thomsen
Tvangsoverspisningen hos Tanja Petersens datter begyndte i fireårsalderen. Foto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Magtesløs mor om teenager på 115 kilo: Jeg kan ikke hjælpe hende

“Jeg er løbet træt,” siger Tanja Petersen i forsøget på at få behandlet sin datters tvangsspisning. Selvom hun ikke har lyst, vælger hun nu at stå frem i Ugeposten





BED
  • Binge Eating Disorder (BED) kaldes tvangsoverspisning på dansk.
  • Tvangsoverspisning er en måde at beskytte sig selv mod svære følelser og oplevelser, men tvangsoverspisningen er også ofte forbundet med stor skamfølelse og skyldfølelse. Lidelsen kan føre til væmmelse over sig selv. Patienterne har lavt selvværd, er depressive og skamfulde over ikke at kunne kontrollere deres spisning eller vægt.
  • Fysisk kan overvægten føre diabetes, hjerte-/karsygdomme, visse cancerformer, galdesten, urinsyregigt, slidgigt, lungeproblemer og søvnforstyrrelser med sig.
  • Op mod 80.000 danskere kan lide af sygdommen.

 

Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrelser og Selvskade.

 

Efter ni år i behandlingssystemet har Tanja Petersen ikke flere muligheder. Som mor til en teenagedatter er hendes sidste udvej at stå frem i Ugeposten, mener hun.

Teenagedatteren har, siden hun var fire år gammel, først været tilknyttet et ambulatorium for overvægt og været på julemærkehjem to gange uden resultat. I dag siger vægten 115 kilo for den 13-årige pige, fortæller hendes mor.

“Jeg må erkende, at jeg ikke er god nok til at hjælpe hende,” siger Tanja Petersen, da Ugeposten møder hende i hendes hjem i Gilleleje.

Hun har været i kontakt med både Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Gribskov Kommune om problemet. Uden resultat. Tilbuddene fra Gribskov Kommune er samtaler og gåture, men Tanja Petersens ønske er, at hendes datter kommer i behandling på et privathospital døgnet rundt. Den behandling ville ifølge Tanja Petersen koste mellem 90.000 og 120.000 kroner om måneden og skulle vare mindst et halvt år.

“Jeg kan ikke blive ved med at sidde og dunke mig selv oven i hovedet. Resten af vores familie er normalvægtige, og jeg må indse, at jeg ikke kan ændre på min datters vægt. Jeg er ikke læge eller psykiater. Og jeg serverer altså ikke flødekager til aftensmad. Vores familie spiser rigtig sundt. Mere sundt end de fleste, vil jeg faktisk tro,” siger Tanja Petersen.

Hun har selv betalt for en udredning på privathospitalet. Ugeposten har læst redegørelsen, der er underskrevet af hospitalets direktør, og her står der, at pigen er “svært plaget af sin tilstand,” og at der er en “svær blokering i forhold til problemet overvægt og spiseforstyrrelse.” Diagnosen fra hospitalet lyder på BED (Binge Eating Disorder, tvangsoverspisning på dansk). Mens lidelsen er anerkendt i det amerikanske sundhedsvæsen, er den ikke anerkendt i det danske ditto.

“Det er vigtigt, at hun bliver behandlet,” skriver privathospitalet og fortsætter med at beskrive, at behandlingen blandt andet skal bestå af “gruppeterapi, mulighed for enkeltterapi, traumefokuseret terapi.”

Hospitalet skriver, at man selv er inhabil, men at privathospitalet er det eneste sted i Danmark, der tilbyder den behandling, som datteren har brug for.

Da udredningen skete på privathospitalet tilbage i marts måned i år, havde Tanja Petersens datter en vægt på godt 111 kilo. I dag er vægten kommet op på 115 kilo.


Skjulte kalorier

Hvor eller hvordan de mange ekstra kalorier ryger indenbords hos datteren rent fysisk, ved Tanja Petersen ikke.

“Jeg aner det ikke,” siger hun.

Heller ikke privathospitalets udredning giver et svar.

“Ved testningen må jeg vurdere, at det ikke er valide resultater,” står der blandt andet, og at svarene på, hvor vægten kommer fra “simpelthen ikke hænger sammen.”

Pigen “spiser på følelser, hun føler skyld og skam spiser og oplever beroligelse når hun spiser.” En anden konklusion lyder, at “hun spiser i det skjulte.” Pigen har “formodentlig,” skriver hospitalet, “siden fireårsalderen haft et spisemønster, der har udviklet sig over tid, uden at man helt har været klar over, hvad der skete, og hvor hun oplevede, at slik og madindtagelse lagde låg på sorg og utryghed.”

Den begyndende overspisning i fireårsalderen og faldt sammen med, at Tanja Petersen blev skilt fra sin datters far. Tanja Petersen fortæller, at hendes datter ikke har fastsat samvær med sin far. Datteren bor hos Tanja Petersen og hendes samlever, og hjemme spiser familien sundt.

“Vi får salat og danskvand. Hun spiser en masse skjulte kalorier, som jeg ikke ved, hvor hun får fra,” siger Tanja Petersen.

Privathospitalet skriver, at kosten i hjemmet bærer præg af en “slankekurstilgang”, og at det “ikke er optimalt i forhold til en muligvis spiseforstyrret overvægt,” men at det samtidig ikke er Tanja Petersens fejl.

Den 13-årige pige dyrker håndbold to gange om ugen og går ture med sin mor og hunden, men overvægten kan stadig få fatale følger.

I udredningen fra privathospitalet skriver de, at der er “høj risiko for hjertekarsygdomme” hos pigen, og at hun risikerer skader i kroppen og fedtlever.

“Bogstavligt talt risikerer vi, at døden banker på. Hun vejer 115 kilo nu, og hun tager på. Hun passer stadig sin håndboldtræning, men det kan jeg jo ikke tage for givet, at hun bliver ved med,” siger Tanja Petersen.

Hvorfor får du ikke bare styr på dit barn? Hvorfor stopper du hende ikke bare i at spise? Spørgsmålene melder sig hos andre, når de enten hører om Tanja Petersens datter eller ser hende.

Tanja Petersen er endt i en blindgyde hos kommune, stat og region. Hun vælger at stå frem i Ugeposten og fortælle om sin datters tvangsoverspisning. Foto: Jens Berg Thomsen
Tanja Petersen er endt i en blindgyde hos kommune, stat og region. Hun vælger at stå frem i Ugeposten og fortælle om sin datters tvangsoverspisning. Foto: Jens Berg Thomsen

Bebrejdende blikke

“Jeg kan se folks bebrejdende blikke, når vi for en gangs skyld får en is ved Kanal Kiosken. Folk skulle vide, hvad vi gennemlever,” siger hun.

Tanja Petersen ser det at stå frem i avisen som sidste mulighed, hun har for “at råbe nogen op,” siger hun.

“Jeg er løbet træt. Jeg er magtesløs. Ministeren siger, at det er regionen, og regionen siger, at det er kommunen. Kommunen har tilbudt min datter nogle gåture eller samtaler på familierådgivningen, men det er ikke det, der vil hjælpe, for kommunen er ikke specialister på min datters lidelse,” siger Tanja.

Både regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og Sundhedsministeriet har sendt et brev til Tanja Petersen om hendes datter.

“Først og fremmest skal du vide, at din henvendelse og (navnet er fjernet af redaktionen)'s historie gør stort indtryk på mig, og jeg tager dit opråb meget alvorligt,” skriver Sophie Hæstorp Andersen i sit brev.

Regionsrådsformanden henviser til, at der tidligere har været et behandlingsforløb for netop datterens sygdom og fået “gode resultater”, men at Folketinget stoppede finansieringen af projektet med udgangen af 2016.

Tanja Petersen har også skrevet til Sundheds- og Ældreministeriet. Her lyder svaret, at det er regionerne, der har som opgave at behandle spiseforstyrelser, herunder BED. Tanja Petersen ville gerne sende sin datter til behandling på samme privathospital, der har skrevet udredningen. Det ønske har Gribskov Kommune afvist og anbefaler Tanja Petersen at sende udredningen til sin læge.

Gribskov Kommune afviser at sende pigen i behandling på privathospitalet, da “det ikke anses for at være en social bekymring. Kommunen skriver videre, at den 13-årige pige tilbage i efteråret 2016 havde en familiekonsulent tilknyttet, men at det stoppede, fordi både mor og datter ikke “kunne drage nytte af denne form for støtte.”

Tanja Petersen ser muligheden for at gå til Ugeposten som sin sidste udvej, selvom det er udstillende for datteren og hende selv.

“Det er mit valg at stå frem. Min datter er 13 år, så hun er et barn. Det er noget, jeg vælger at gøre som mor. Det er et råb om hjælp, og det er ikke fordi, jeg har specielt lyst til at stå frem i avisen. Mit håb er, at nogen hører mig,” siger Tanja Petersen.

Foto: Jens Berg Thomsen
Foto: Jens Berg Thomsen

Efterskrift

Ugeposten har læst dokumentation i form af privathospitalets udredning, et brev fra Region Hovedstaden, Sundhedsministeriet og et svar fra Gribskov Kommune med afvisning af ønsket om at komme på privathospital. Ugeposten har interviewet Tanja Petersen men ikke hendes datter. Tanja Petersen ønsker ikke, at hendes datters navn kommer i avisen. Navnet på datteren er kendt af redaktionen.

Ugeposten arbejder på en kommentar fra både Gribskov Kommune og Region Hovedstaden. Læs nærmere i Ugeposten og på ugeposten.dk.


Publiceret: 26. September 2017 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere