Kystlivredder Steffen Lund Hansen, på posten i Hundested, holder godt øje med sikkerheden ved de blå redningsposter. Livredningstjenesten afholder i sommerens løb en række åbne events, hvor både børn og voksne kan suge nyttig viden og deltage i akiviteter med livredning og førstehjælp.

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Livreddere er tidligt på strandene

Nordsjællands strande får livreddere fra lørdag den 14. juni

Tidlig sommer: Livredderne i Nordsjælland er tidligt ude i år.

Selvom skolernes sommerferie for de fleste først begynder fredag den 27. juni, så åbner livredderne strandene allerede på lørdag.

På søndag starter også de første af sommerens livredder-events, som byder på instruktion i havsvømning, livredning og førstehjælp.

Når livredderne i den kommende weekend skyder badesæsonen i gang, er badevandet trods det tidlige tidspunkt allerede tæt ved at være rekordvarmt, men den tidlige start skyldes dog ikke bare det gode vejr.

”Det er mere populært at tage til stranden i dag. Vi dyrker mange flere aktiviteter som f.eks. kitesurfing, kajak og havsvømning, end vi tidligere har gjort. Derfor prioriterer vi også forsæsonen højere i år," forklarer livredderchef John Mogensen.

Det ser ud til at livreddere i Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste (DNK) går en travl sommer i møde, både hvad angår badesikkerheden på perlerækken af strande, som strækker sig fra Hundested til Espergærde, men også fordi DNK afholder mange arrangementer i lokalområdet for at oplyse og uddanne andre i førstehjælp, redning og forebyggelse af drukneulykker.

Søndag er der gratis instruktion i førstehjælp og redning i havne, ved moler og fra både i Gilleleje havn og Hornbæk havn.

Se mere på: www.livredningstjenesten.dk/kalender

Søndag 15/6:

Gilleleje Havn kl. 13-15

Hornbæk Havn kl. 16-18

10-årige Silke Bolander på et Rescue-board og her gælder det om at holde tungen lige i munden! Igen i år kan børn og unge lære om kystlivredning - og prøve kræfter med bl.a. Rescue- boardet - på de populære Ocean Rescue Camps.

Publiceret: 07. Juni 2014 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt