Der er alt for mange huller i veje i Gribskov, lyder det. Modelfoto.

Der er alt for mange huller i veje i Gribskov, lyder det. Modelfoto. Gary Whitton - stock.adobe.com

DEBAT: Hvornår skal vejene asfalteres?

Af
Sigvald Laustsen,

Frederiksborgvej 42A

3200 Helsinge

debat Hvornår skal vejene i Helsinge asfalteres? Der er kun huller.

Kører man ad Ammendrupvej, er der ingen vej – kun huller. Bag Aldi kun huller. Rundinsvej er særligt dårlig ved gadekæret og umulig at køre på.

Venstre fortov i Skolegade ud for skolen har i seks år været umulig at gå på.

Vi har også et stort problem med ulovlig parkering på Bymosevej. Der er kun en halv vejbane at køre på, og det giver mange farlige situationer hver dag.

Vi mangler lejligheder. Selv om man bygger Møllebakken, vil der stadig mangle 300-400 lejligheder.

Jeg bor godt på Frederiksborgvej. Da jeg flyttede ind, havde vi en borgmester, som hed Jan Ferdinansen, som fik det bygget, og der var en plan for resten af jorden, men så fik vi en Venstre-borgmester, og så blev det hele sat i stå.

Vi har masser af tomme forretninger. Huslejen er for høj. Da jeg flyttede til Helsinge i 1969, var der ingen tomme forretninger og ingen huller i vejene.

Publiceret 24 June 2019 07:00