Anna Libak fik et godt råd af statsminister Lars Løkke Rasmussen (eller omvendt), da de var i Græsted i weekenden. Foto: Lars Christiansen

Anna Libak fik et godt råd af statsminister Lars Løkke Rasmussen (eller omvendt), da de var i Græsted i weekenden. Foto: Lars Christiansen

Børn er forskellige. Det bør skoler også være

Af
Anna Libak,

folketingskandidat for Venstre i Nordsjælland

debat For tiden tales der meget om, hvor pressede og stressede børn og unge er.

Det er derfor trist, hvis Socialdemokratiets forslag om at skære markant i tilskuddet til fri- og privatskolerne bliver til virkelighed. Forslaget betyder helt konkret, at Helsinge Realskole mister 2.697.594 kr. om året, mens Søborg Privatskole må slippe 724.548 kr. For bare at nævne to skoler i Gribskov kommune. Socialdemokraterne siger, at de vil forhindre, at de velstillede bjerger deres egne børn over på fine skoler og lader de svage børn i folkeskolen i stikken.

Men det argument er dårligt af flere grunde. For reduktionen af tilskuddet vil jo betyde, at det bliver endnu dyrere for forældre at sende deres børn i privatskole fremover. Dermed bliver det vitterligt kun de rige, som får råd til det. I dag er det de fleste steder billigere at have et barn på privatskole end i børnehave og vuggestue, og det er årsagen til, at det er blevet en mulighed for så mange. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gik 17,4 procent af alle børn i første klasse på en privatskole i 2018.

Hertil kommer, at det i hvert fald ikke vil gavne folkeskolen økonomisk, hvis der bliver færre privatskoleelever. Privatskolerne er billigere for det offentlige end folkeskolerne. Kommunernes bidrag til privatskolerne er nemlig kun 76 procent af den gennemsnitlige udgift til folkeskolerne. Den procentsats vil socialdemokraterne nu sænke til 71 procent, så forældrene skal betale endnu mere. Men hvis forældrene som konsekvens sætter børnene i folkeskolen, bliver det dyrere for kommunen, der samlet set får færre penge til skoledrift.

Men det væsentligste argument imod Socialdemokratiets forslag er nu alligevel hensynet til børnene. Det er jo ikke rigtigt, når det fremstilles som om, at rige forældre vælger privatskoler for at skærme deres små poder mod rosset.

Nogle forældre har valgt at sætte deres børn på privatskole som konsekvens af skolelukninger i yderområderne. De ønsker en mindre skole tæt på. Andre har valgt at sende deres børn på privatskole for at undgå de lange skoledage, som skolereformen introducerede, og som ikke alle børn kan holde til. Andre igen har flyttet deres børn fra folkeskolen, fordi børnene ikke trivedes, eller de har sat dem der, fordi de mente, at disse skolers pædagogik eller værdier passede bedre til deres familier.

Tror man virkelig, at vi ville have en bedre folkeskole, hvis alle disse børn var blevet tvunget til at gå der? Det tror jeg ikke. Jeg tror bare, at vi ville have fået flere triste børn.

Hvis man mener, at der er problemer med folkeskolen – og det er der nogle steder, og andre heldigvis ikke – så skal man da løse dem. Og den dårligste måde at løse problemer på er ved at indskrænke valgmulighederne. I stedet skal man gøre folkeskolen så attraktiv, at det vil virke tåbeligt at betale ekstra for at melde sit barn ind på en privatskole.

Vi må aldrig glemme, at staten er til for borgerne – herunder børnene. Og at det ikke er borgerne, der er til for staten.

Publiceret 15 May 2019 10:21

SENESTE TV