Gul iris er blandt de stauder, der vil trives i et regnbed.

Gul iris er blandt de stauder, der vil trives i et regnbed.

Sådan undgår du oversvømmelse i haven

Med de rigtige planter, bede og belægninger kan du nedsætte risikoen for oversvømmelse. Få gode råd til, hvilke du kan vælge

Af
Anne Sandager

Bolius – Boligejernes Videncenter

haven Ved at tænke over valget af planter, bede og belægninger i haven kan du både aflaste kloakkerne og undgå oversvømmelser ved ekstreme regnskyl.

Vandgennemtrængelige belægninger, regnbede og grønne tage er nogle rigtig gode alternativer til at lede vandet i kloakken, og samtidig kan det gøre haven mere sjov og interessant, hvis man udnytter regnvandet positivt.

Lav et regnbed

Et regnbed er et beplantet bed, hvor regnvandet fra taget kan ledes hen via en rende eller fordybning, og derefter langsomt sive ned i jorden. Dermed kan du spare kloakken for regnvand, og du er samtidig med til at øge mængden af grundvand. Til forskel fra faskiner renser bedet endda vandet, når det passerer gennem de øverste lag muldjord. Hvis ikke jorden er forurenet, er det faktisk bedre at lade vandet sive ned gennem et bed eller græsplænen end at bruge en faskine, for den renser ikke jorden på samme måde.

Har du ikke en naturlig fordybning i haven, kan du grave en. Du kan enten vælge at udskifte jorden med store sten med muld ovenpå, eller grave ud og løsne jorden for derefter at lægge en blanding af muld og sand over. Derefter kan du plante græs, planter og buske på toppen. Du skal bare huske, at bedet skal have fald væk fra huset og placeres mindst 5 meter væk og et par meter fra skellet.

Når du har fjernet den hårde lerjord, er der dog også risiko for, at bedet tørrer ud i perioder uden regn. Derfor er det vigtigt at vælge planter, der både kan tåle at tørre ud og stå under vand i lang tid.

Stauder er en rigtig god mulighed, og både gul iris, hjortetrøst, nyserøllike og trævlekrone egner sig til regnbede. Også buske som bærmispel, surbær, rød kornel og havtorn vil være velegnede, og hvis du også vil have bærbuske, vil både blåbær og solbær kunne tåle forholdene.

Generelt har både surbundsbede og stedsegrønne planter og buske godt af meget vand. Planter som rododendroner kan ligefrem have brug for ekstra tilførsel af vand om vinteren, men også bregner, lyng og primula vil kunne aftage en del vand.

Vandet kan også ledes til et areal, hvor du har træer og buske. De er som udgangspunkt mere modstandsdygtige over for udtørring og oversvømmelse, da deres rodnet går meget længere ned i jorden.

Blandt vand-elskende træer og buske kan du bl.a. finde pil, der kan opsuge rigtig meget vand. Så hvis du laver et helt pilekrat, vil det både kunne opsuge og fordampe en masse vand.

Fliser med omtanke

Både fliser og belægninger er afgørende i forhold til, hvor meget vand du er med til at sende ned i kloakken. Hvis du har mange faste belægninger i haven eller belægninger med en lille fuge, vil regnvandet ikke have mulighed for at sive ned og vil derfor ende i kloakken i stedet. Men du kan vælge andre løsninger end at lægge fliser eller herregårdssten med en lille fuge mellem stenene.

Belægninger, som vandet ikke kan trænge igennem, giver store problemer, når det regner kraftigt. Derfor er det en god idé begrænse arealet med belægninger og vælge belægninger, hvor vandet kan trænge ned, hvis man alligevel skal udskifte sin indkørsel eller terrasse.

Du kan f.eks. vælge at få en bredere fuge med groft sand mellem fliserne, vælge græsarmeringssten eller betonsten med huller i midten, hvor du sår græs. Hvis du udskifter dine belægninger, skal du huske at få hældning på, der skråner væk fra huset, så det overskydende vand kan løbe videre ud i haven.

Publiceret 18 January 2019 10:30

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.