"Jeg har tillid de ansatte i ældreplejen," skriver Pernille Kromann Sams. Foto: Mostphotos

DEBAT: Tillid og tro fremfor mere registrering og kontrol i hjemmeplejen

Af
Pernille Kromann Sams,

byrådsmedlem (NytGribskov)

debat Skal vi have endnu mere kontrol og registrering i hjemmeplejen i Gribskov i fremtiden? Jeg mener, at registrering af arbejdsopgaver, som ved eksempelvis stregkodning, tager tid fra hjælperens kerneopgaver - omsorgen, service og plejen af den ældre.

Undersøgelser igennem de seneste 5-10 år, siger tydeligt, at kontrol og registreringer i hjemmeplejen ikke er med til at sikre udførelsen af en opgave. Tiden hvor New Public Management var det rette styringsredskab er forbi - plejen af den ældre borger kan ikke styres, vejes, måles og bør ikke oversvømmes i registreringer og kontrol.

Nogle siger, at der skal mere kontrol til i hjemmeplejen - som løsning på at gardere sig mod at eventuelle mangler eller kontraktbrud.

Jeg siger, at registrering og kontrol entydigt opleves af de ansatte som et bevis på mistillid fra ledelse og politikere. Er det et signal, vi politisk ønsker at sende til de ansatte, der går på arbejde med lysten til at gøre en forskel for den ældre borger i Gribskov? Et arbejde, der i høj grad er båret på lysten til at skabe livskvalitet for andre mennesker.

Jeg ønsker som politiker og sygeplejerske at bøje følgende budskab i neon:

Jeg har tillid de ansatte i ældreplejen og til, at de løser de opgaver, den ældre borger har fået visiteret. Det tror jeg, fordi jeg stoler på deres ordentlighed og deres stolthed over deres arbejde.

Jeg er IKKE tilhænger af tidskrævende kontrolsystemer, der tager tid fra den ældre.

I 2019 arbejder vi i udvalget Ældre og udbud videre med grundlaget for den hjemmepleje, borgerne i Gribskov skal modtage i de kommende år. Borgere og politikere har i fællesskab peget på en hjemmepleje med værdierne, fleksibel, værdig og enkel. Vi skal forholde os til det faktum, at der bliver mange flere ældre i vores kommune. Det betyder, at vi er tvunget til at se på, hvordan vi tilrettelægger den pleje og service, vi skal yde og måden, vi strukturerer den på med samme økonomiske ramme og med den fleksibilitet, som det at arbejde med mennesker kræver.

Vi arbejder ud fra partnerskabstankegangen med vores kommende leverandører af hjemmeplejen. Det betyder, at vi sammen finder løsninger, der skal sikre, at borgerne får den pleje, de har brug for. Vi skal ikke slå nogen i hovedet med en tung kontrakt. Vi skal være fornuftige og ordentlige og finde de gode løsninger sammen med vores leverandører og vores ansatte. Selvfølgelig skal der være både eksterne og interne kommunale tilsyn, audits med stikprøvekontroller og lignende.

Men jeg er mere optaget af, hvordan vi løbende hører, hvad borgerne og deres pårørende oplever i fht. den pleje, de modtager. Er de tilfredse, og mener de, at de får den pleje, de har brug for? Vi må ikke være så naive, at vi tror, at vi kan registrere os ud af alt. Borgerne bliver ikke mere tilfredse af, at de ansatte skal bruge tid mere på at registrere og blive kontrolleret.

Vi skal til en af de kommende udvalgsmøder drøfte netop, hvordan vi sikrer, at borgerne får den hjælp, de har brug for. Vi skal fortsat i udvalget være nysgerrige på intelligente og effektive løsninger, dette kunne eksempelvis være nøglebrikker, der automatisk sikrer registrering af komme-/gå-tider, og som kan pensionere nøgleskabe, der giver ekstra køretid på vej mod et nødkald.

Vi skal værne om vores ansatte i ældreplejen og stole på deres faglighed og dømmekraft - det gør jeg.

Publiceret 18 January 2019 07:00

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.