Græsted Kro og Stalden er der for de ældre i Græsted - men hvorfor er der ikke et sted for de unge, spørger Anne Hørup.

Græsted Kro og Stalden er der for de ældre i Græsted - men hvorfor er der ikke et sted for de unge, spørger Anne Hørup.

Gymnasie-elev: Hvorfor er der ikke noget for unge i Græsted?

Anne Hørup Slot, Gribskov Gymnasium

Anne Hørup Slot, Gribskov Gymnasium

Klumme af Anne Hørup Slot

Gribskov Gymnasium

Da jeg gik i 7. klasse, meldte jeg mig, i et fejlagtigt forsøg på at skabe nye bekendtskaber, til to hold på Ungdomsskolen, Karlsminde. Jeg var vild med konceptet og havde det da egentlig også sjovt. Til design syede jeg en kjole, og jeg var en tur i Paris med franskholdet.

Ungdomsskolen tilbyder fritidshold og et sted at være nogle eftermiddage og aftener til dem, der går i folkeskolen. Hvad så med os? Hvad med de unge, som er gået ud af folkeskolen, eller dem der ikke nødvendigvis har lyst til at tage til undervisning i fritiden?

Intet sted for unge

Jeg hører tit Græsted blive omtalt af unge som en 'lorte-by' og et sted, hvor der aldrig sker noget. Det passer ikke helt. Er man voksen borger i Græsted, kan man tage til revy på kroen, jazzkoncert på biblioteket eller andre events. At der ikke sker noget for de unge, det er problemet. Som ung i Græsted og omegn er der ikke noget at lave. Med mindre man higer efter en udflugt til det lokale bibliotek eller supermarked.

Hvis man som gymnasieelev i Græsted vil lave noget andet end at sidde derhjemme, kan man lige så godt tage et andet sted hen. I Græsted er der Stalden og bodegaen for de voksne og folkeparken til børnene, men der mangler noget. Vi unge kan ikke ligefrem komme valsende ind på bodegaen for at lave vores matematikaflevering over en fadøl. Der mangler et sted, hvor unge kan mødes og være sammen på kryds og tværs.

Alle byer skal have et stamsted. Det er det indtryk, vi får, når vi ser tv-serier som 'Friends', hvor de 5 venner konstant hænger ud i cafeen. Eller det nyere hitshow 'Riverdale', hvor hovedpersonerne ses på en diner, mens de diskuterer, hvordan de skal fange en seriemorder.

Lad os få en diner

Tænk at have en 'diner' eller café i Græsted med unge som målgruppe. Et sted man kan tage hen efter skole, og drikke en kop kaffe eller spise noget mad, mens man snakker med sine venner. En café eller lignende vil ikke kun være til fordel for Græsteds unge. Den kunne tiltrække gæster fra Alme, Søborg og alle de andre små omkringliggende byer, måske endda Gilleleje.

Hvis nogen, der interesserer sig for byens udvikling, og nogle engagerede unge mødes med kreative ideer, er vi allerede godt på vej.

Det optager de unge

Hvad optager unge i Gribskov? Det skriver elever fra 1.g og 1.hf på Gribskov Gymnasium om i en række debatindlæg

Publiceret 08 January 2019 11:30

SENESTE TV

Spil bingo og hjælp SOS Børnebyerne

Hjælp SOS Børnebyerne arrangerer bingospil torsdag 21. Marts.

Denne dag kan du spille og støtte en god sag . Det sker i "Det Gamle Posthus" på Stationsvej i Gilleleje. SOS Børnebyerne er klar med masser af spilleplader og gevinster. Overskuddet fra dagen går ubeskåret til SOS Børnebyerne.

Det er SOS Børnebyernes Lokalgruppe, der står for arrangementet, og de håber, at både garvede bankospillere og nybegyndere har lyst til at være med og støtte den gode sag.

”Vi har været rundt i byens butikker for at få sponsoreret gaver til arrangementet. Det har været en meget positiv oplevelse. Vi mærker stor velvilje og god opbakning til den indsats SOS Børnebyerne gør rundt om i verden for at hjælpe forældreløse og udsatte børn,” siger Anni Sejrsbøl fra lokalgruppen.

Kapp