Foto: Jan F. Stephan

Foto: Jan F. Stephan

DEBAT: Tegn uden om Tegners!

Af
Af Trine Torp, folketingsmedlem og miljøordfører,

og Peter Westermann, regionsrådsmedlem

Begge SF

debat Region Hovedstaden er netop ved at udpege mulige arealer hvor der kan indvindes råstoffer – altså åbnes grusgrave m.m.

Det areal, der er indtegnet i planen, som har vakt størst opmærksomhed, er i området Rusland ved Dronningmølle. Et beskyttet naturområde, der i øvrigt er nabo til Rudolph Tegners Museum, hvis fredfyldte statuepark kunne se frem til støj og møg fra en grusgrav.

Heldigvis er blev det på regionsrådsmødet 20. november bredt tilkendegivet, at vi ikke ønsker, at de kulturelle og naturmæssige værdier skal undergraves – bogstaveligt talt.

Fra SF har vi i Miljø- og Klimaudvalget udtrykt præcis det samme til en lokal delegation, der kom i audiens til vores seneste udvalgsmøde. Sagen er ikke færdigbehandlet formelt – men efter regionsrådsmødet mener vi, at den reelt er landet på bedste vis.

På regionsrådsmødet var der enstemmighed om et forslag om at afsøge andre muligheder end at Region Hovedstaden, som er landets geografisk mindste region, men med flest byggerier, skal være selvforsynende og planlægge råstofgrave, der kan dække de næste 12 års byggerier.

Det krav har været medvirkende til den miljøskadelige sandsugning i Øresund, som miljøministeren – kraftigt ansporet af SF! – så sent som 16. november bekendtgjorde, at man ikke ønsker at udvide, idet man i stedet gør det nordlige Øresund til beskyttet havområde.

Lovkravet om 12 års selvforsyning er virkelighedsfjernt og miljøskadeligt, ikke mindst fordi genanvendelse af byggematerialer, cirkulært byggeri, som bør være førsteprioritet på råstofområdet, ikke må regnes med i selvforsyningen.

Lovkravet presser ikke alene vores natur og miljø, men også generer en masse borgere ved unødigt at udlægge deres lokalområder til interesseområder for råstofindvinding.

Vi ønsker en råstofplanlægning, der tager vare på natur og miljø – til lands, til vands og i luften.

Derfor skal vi skrue op for genanvendelse og løsne lovkravene til den enkelte regions selvforsyning.

Publiceret 30 November 2018 13:00

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.