Efter aflysning af gudstjeneste:

'Man sidder med en fornemmelse af, at der er noget vi ikke får at vide'

Leo Supyeaw, Kornbakken 9, 3230 Græsted

DEBATINDLÆG

Til Skoleleder Marianne Vedersø Schmidt

Skolens ledelse skylder en ordentlig forklaring.

Man sidder stadig med en fornemmelse af, at der er noget vi ikke får at vide.

-Hvorfor venter man til 11. time med at meddele den næsten ét år gamle beslutning til forældrene og præsten?

-Hvilke faglige, sociale argumenter vægter tungt nok til, at alle skolebørn skal afskæres fra kirkegangstraditionen.

-Hvad her ændret sig så markant, at Gribskolens kirkegangstradition skal "glide ud"?

-Har nogen overhovedet beklaget sig over kirkegangstraditionen?

-Føler nogen sig stødte over kirkegangstraditionen?

-Finder læreudvalget kirkegangstraditionen stødende på andres vegne?

-Har det ikke altid forholdt sig sådan, at der har været børn med en anden trosforestilling end den protestantiske i folkeskolen?

Læreudvalgets argumentation ligner et røgslør, hvor de konstruerer en offergruppe som de kan græde på vegne af (man kaprer en minoritet for at skubbe en identitets- og historieløs politisk agenda). Minoriteter må som bekendt ikke kritiseres nu om dage.

Beslutningsprocessen, udenom skolebestyrelse og forældreråd, synes at dække over en skjult agenda som kun kan overleve i politisk beskyttede rum - en agenda som ville kollapse under den mindste debatmæssige brise.

Leo Supyeaw

Publiceret 13 December 2017 09:26

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.