Gribskov Kommune, Årets Idrætskommune i Nordsjælland

Jørgen Simonsen (V) Byrådspolitiker Det var en stor fornøjelse at være inviteret til DGI Sportskonference i Hillerød 11. september og fortælle om, hvad vi gør i Gribskov Kommune for idrætten, og hvor meget vi investerer og arbejder med idrætten. Jeg talte over emnerne Gribskov Kommunes vægtning af idræt og foreningsliv. Hvorfor prioriterer Gribskov Kommune idrætten så højt? Hvad får vi ud af det? Hvilke udfordringer ligger forude? Hvordan vi fremover vil arbejde med foreninger og frivillige? I Gribskov Kommune har vi i mange år haft fokus på idrætten og alle vores lokale idrætsforeninger og et utal af frivillige, og vi skylder dem alle en stor tak, for alt de gør for vores borgere, og vi gør alt, hvad vi kan fra politisk side for at løfte og understøtte det frivillige arbejde. Jeg er som politiker, stolt over det vi gør for idrætten. Lad mig blot nævne springhallen og kampsportshus. Af initiativer vi understøtter er der “Gang i Gribskov” og “60’er Festival”. Vi har rigtig meget i gang i Gribskov. Ja vi har en idrætspolitik. Vi har et idrætsråd, vi har et kulturråd. Vi har uddelegeret en del af kompetencen i disse råd, så når Nyt Grib-skovs Sidsel Krøll Villemose og Morten Rohde Klitgaard er ude og pege på løft til den lokale idræt, så er jeg nødt til at nævne, at nu skal det ikke gå som i sidste valgkamp, at man er ude og love kunstgræsbaner i massevis. Jeg kan kun anbefale, at I og Nyt Gribskov, går med i budgettet, så har I også ansvar for at finde de penge, som I lover at bruge til området. Vi vil arbejde for idrætten, og vi vil også gerne have kunstgræsbaner, klubhus i Helsinge, men et godt råd er at lytte til idrætten og den prioritering, som idrætsrådet har lavet i samarbejde med idrætsforeninger. Det er det, som jeg bakker op. I den kommende tid skal vi arbejde med at have idrætten indarbejdet i Gilleleje sammen med ny skole. Derudover skal vi se på, hvad vi kan gøre og hjælpe med i Vejby, som også har ønsker, der skal bakkes op om. Men endnu engang, vi gør meget hele tiden, og er derfor Årets Idrætskommune i Nordsjælland.

Publiceret 30 September 2017 00:00

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs