DEBAT:

Indsigelse mod dispensationer til Kulturhavnens etape 3

Af arkitekt maa Annelise T. Zinck, Nordre Strandvej 20 A, Gilleleje


Det planlagte byggeri i etape 3 er for højt, for tæt på kanalen og udført i en byggestil og materialer, der ikke passer til det omliggende byggeri i Gilleleje. Endvidere overskrider byggeriet flere steder det udlagte byggefelt, således at friarealer til passage langs kanalen og til torveformål beskæres af nybyggeri og parkeringspladser.
Etagebyggeri i tre fulde etager findes ikke andre steder i Gilleleje end i Kulturhavnens første etaper. Etape 3 burde netop skabe forbindelsen til den centrale del af Gilleleje by, til Torvet og til selve Havnen.
På en række punkter er projektet ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 315.11, hvorfor der søges en række dispensationer.
Der søges bl.a. om dispensation til
Ÿ at bygge ud over de fastlagte byggefelter (§6.1 og 6.3)
Ÿ at overskride de fastlagte taghøjder (kote 14,90 som EllenMariehjem (§6.5, område B)
Ÿ at undlade at udføre tage i røde tegl (§7.9)
Der er efter min opfattelse kun een begrundelse for de søgte dispensationer – nemlig at opnå en større udnyttelse af området end lokalplanen giver mulighed for og at billiggøre byggeriet.
Der gives i ansøgningen ingen overbevisende argumenter for at overskride byggefelterne, ingen velbegrundet forklaring på at overskride byggehøjden med to meter. I Ellen Mariehjemmets tagetage er der indsat kviste, som giver samme udsyn og anvendelse som de ekstra to meter, der altså er helt overflødige. De røde tegltage er det overvejnde materiale på de omgivende huse, og der gives ingen gode grunde til fravige dette krav. Tegltagene vil netop bidrage til at skabe den ønskede samhørighed med byen.
Byggeriet vises på Kulturhavnens hjemmeside, men de viste illustrationer er ikke retvisende og giver ikke en fornemmelse af byggeriet, som det vil fremstå i virkeligheden set fra gadeplan. På planerne gør man ikke opmærksom på, hvor man overskrider byggefeltet langs kanalen og mod syd mod det indre torv. Endvidere undgår man helt at vise den uheldige sammenkobling af byggeriet og Ellen Mariehjemmet, som det vil se ud fra Torvet og fra Kanalvej og Havnevej. Et byggeri, som er to meter højere end Ellen Mariehjemmet, vil virke voldsomt og stå som en mur mod Torvet og Havnen. Helt imod lokalplanens intention om at binde Kulturhavnen sammen med byen og Havnen.
Af ovennævnte grunde bør lokalplanen fastholdes og de ønskede dispensationer bør ikke meddeles.

Publiceret 18 July 2016 13:15

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.