DEBAT:

Nyt møde og “kvajebajer”

Af Annelise Torne Zinck
Nordre Strandvej 20 A, Gilleleje

Det er godt og rigtigt, at Byrådet og Kulturhavnen indkalder til borgermøde om den sidste etape af byens mest markante byggeri. Borgerne i Gilleleje er interesserede i, hvad der sker i deres by. Derfor var en hel del også mødt frem onsdag den 29. juni for at blive klogere. Desværre var der kun stole til en lille del af os, så de fleste måtte stå op i den 1½ time mødet varede.
Tredie etape er den etape, som skal knytte Kulturhavnen sammen med byen, Hovedgaden, Torvet og Havnen.
Desværre blev vi, borgerne, ikke meget klogere. Den stort anlagte fremvisning kunne slet ikke ses på den skærm, som var hængt op i den det fremtidige biblioteksrum. Der var for lyst og arkitektens ”fine” fotos og illustrationer kunne end ikke anes, hvilket han selvfølgelig undskyldte mange gange. Der var heller ikke mikrofoner, så fremlægning, spørgsmål og svar fortonede sig op under det høje loft. Der var ingen plancher eller model, og forslaget er ikke tilgængeligt på Kulturhavnens eller Kommunens hjemmeside.
Indsigelsesfristen blev dog forlænget til 20. juli!
Det her er ikke godt nok. Der bør snarest indkaldes til et nyt borgermøde, hvor man har mulighed for at se projektet. Hvordan ser det ud fra Kanalvej, fra Torvet, fra Hovedgaden???
Det lyder rigtigt, at man vil bygge huse, som i størrelse og tagform passer til de omkringliggende, men hvorfor bliver de så flere meter højere end Ellen Mariehjemmts facade mod Torvet ? Forretning + plejeboliger + privatboliger i to etager ( 4+3+3+ tag = ? meter)
Hvordan belyses de nye boliger? Får de også vestvendte terrasser ??? Hvordan ser træhuse med paptage ud på dette sted omgivet af huse i tegl? Kan de to store kastanjetræer ved broen over kanalen bevares ? Hvordan virker tilbageryknigen set fra Kanalvej?
Jeg havde rigtig mange spørgsmål, som jeg gerne ville have haft besvaret på et kvalificeret grundlag. Og så synes jeg ikke, at en naboorientering er godt nok i dette tilfælde. Det berører hele byen!
Det her koster et nyt møde og en ”Kvajebajer” fra bygherrens side.

Publiceret 04 July 2016 15:00

Amanda og Piazzolla i Tisvilde Bio

Film Så er der nye film på plakaten i Tisvilde Bio. En af dem er filmen 'Amanda'.

Den syvårige Amanda mister sin mor ved et terrorangreb i Paris. Det ændrer på alle måder hendes liv. Hendes onkel, David er lidt af en dagdriver og er løsansat i parkvæsenet. Han har et nært forhold til sin niece men slentrer ellers gennem livet på bedste beskub. En aften skal han mødes med sin kæreste og Amandas mor for at fejre hendes nyerhvervede kørekort. Han er som sædvanligt for sent på den. Da han ankommer er det utænkelige sket. Terrorens har stukket sit afskyelige fjæs frem.

David skal nu ud over chokket og tabet også tage vare på sin lille niece, men hvordan kommer de videre i livet og bringer håbet tilbage. Der er rørende scener i filmen, som når David i et forsøg på at glemme smider søsterens tandbørste ud. Amanda opdager helt sønderknust, at morens tandbørste er væk. Det er her i dagligdagens praktiske detaljer, at traumet slår igennem. Den slags detaljer blænder kameraerne normalt ned for, men her eksponeres savnet, så det gør ondt. Filmen vises 21., 22., 24. og 25. august klokken 20 samt 23. august klokken 15.

Dokumentar

'Piazzolla – The years of the Shark' er en dokumentarfilm om argentineren Astor Piazzolla (1921-1992). Han var et musikalsk geni, der formåede at forny tango-genren.

Filmen går tæt på manden og myten, og sammen med sønnen Daniel dykkes der ned i private lyd- og videooptagelser. Han var en af de største bandoneón-spillere i verden. Det er et instrument, der har meget tilfælles med harmonikaen. Han genopfandt tangoen som finkultur, der førte tangoen ind i koncertsalene. Den slags gjorde man ikke ustraffet. Tangoen var ikke længere en folkelig tilbedt dansemusik og nationalkultur, og befolkningen i hjemlandet Argentina var rasende. Han var slet og ret forræder. Dokumentaren vises 25. august klokken 16 og 28. august klokken 20.