DEBAT:

Kommentar til Sisse Krøll Villemoes

Steen Pedersen
Thorsgårdsvej
3230 Græsted

Hvor er det trist at Sisse Krøll Villemoes vælger “Nyt Gribskov finten” - det er altid de andres skyld - i sit indlæg i Ugeposten om den mærkværdige beslutning, om institutionerne i Esrum, hvor det, trods et tidligere enigt Børneudvalgs beslutning om at bevare hhv. Vuggestue og Børnehave på deres nuværende placering, og ikke flytte dem til Tingbakkeskolen.
Pludselig kan Børneudvalget så ikke nå til enighed, ikke engang stemme om forslaget, og sende en indstilling til Økonomiudvalget, det bevirker så, at borgmesteren kun kan følge budgetforligets tekst, som indebærer flytning. Det virker da fuldstædig som “knold og tot” når alle tidligere var enige.
Men der er åbenbart en skjult dagsorden, et eller andet sted. Jeg overværede seneste byrådsmøde, og oplevede, på et forholdsvis “uskyldigt” punkt om fordeling af nogle puljemidler (1,5 millioner), at både Nyt Gribskov og Socialdemokraterne, i deres iver efter at finde et brud på budgetforliget, var næsten nede på kommaniveau, for at finde uoverensstemmelser. Hvad er det der er årsag til ønsket om at finde et brud på budgetforliget, siden det medførte så stort påstyr? Der er begået flere aftalebrud, af div. partier, uden at det har været et problem. når et helt udvalg er enige, er det vel ikke aftalebrud, selvom en tidligere aftale beskriver noget andet, ellers kunne man vel, uden sammenligning i øvrigt, bruge “kulturhavnsmodellen” og give dispensation.
Sisse, det er DIG, der er formand for Børneudvalget, og derfor øverst ansvarlig for udvalgets gøren og laden, det er meget lidt klædeligt at forsøge at give din forgænger, som du beredvilligt var med til at afsætte, eller borgmesteren skylden for det, som er dit ansvar. Hvis DU havde indstillet, den tidligere enige beslutning til Økonomiúdvalget, havde deres beslutning sikkert set anderledes ud.
Igen, hvorfor er det så nødvendigt, at finde budgetaftalebrud? og hvorfor siger man bare ikke tingene som de er, hvis der er noget man ønsker ændret?
Men det er måske det med, at demokrati er godt nok, så længe at man får sin egen vilje.

Publiceret 04 July 2016 15:30

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl