Jes Freisner opfordrer Ugeposten til at indarbejde en mere nuanceret form for dækning af sagen om hardballbanen

Jes Freisner opfordrer Ugeposten til at indarbejde en mere nuanceret form for dækning af sagen om hardballbanen "Teglværket" og politiets mulige dobbeltrolle, som beskrevet i sidste uges aviser. Foto: badboysairsoft.dk

DEBAT:

Vær mod andre som du vil ha’ andre er mod dig

Jes Freisner, Tibirkevej 15 3220 Tisvildeleje

Jeg må give Claus Hansen fra Græsted fuldstændig ret i sit debatindlæg fra 28. juni vedr. sit synspunkt af Ugepostens hetz kampagne mod firmaet Badboys Airsoft.
Nu er der efterhånden blevet skrevet nogle stykker af redaktøren, senest denne uges næsten helsides artikel, hvor der bliver benyttet overskrifter som “Politiets mulige dobbeltrolle og magtmisbrug” og beskyldninger mod betjente for “aktivt og bevist at se igennem fingre med ulovligheder”. Dette skrives uden skygge af bevis. Ud over disse artiklers enside fokusering og indfaldsvinkel, hvor man kan få indtryk af at Ugeposten har et horn i siden på virksomheden, vil jeg generelt opfordre redaktionen til at indarbejde en mere nuanceret form for dækning af denne og lignende sager i avisen gående fremad.

Publiceret 02 July 2016 08:30

SENESTE TV

Påskemarch med Idrættens Venner

arrangement Langfredag 19. april holder Idrættens Venner i Tisvilde den traditionelle påskemarch for 42. gang.

Marchen foregår i det skønne Tisvilde Hegn og Troldeskoven, hvor deltagerne kan vælge mellem at gå enten 12, 20 eller 30 km i det tidlige forår. Specielt den korte rute er velegnet for en familieudflugt, da den overalt går ad gode og farbare stier.

Man kan starte på alle ruter fra kl. 8 fra Idrætshuset, Hovedgaden, hvor også sekretariatet har hovedkvarter. Her kan deltagerne købe startkort indtil kl. 10 på 30 km-ruten, kl. 11 på 20 km-ruten og kl. 12 på den korte rute.

Rasteplads med grill

Rastepladserne er igen ved Stængehus og Bækkebro, hvor det vil være muligt at få lidt at spise og drikke undervejs.

På Bækkebro har man taget den store grill med, hvor man kan købe grillpølser. Der er selvfølgelig også varme og kolde drikke.

Alle skal være i mål kl. 16.

Hvis man ønsker at gå ruten, koster det 20 kr. Skal der medalje med, koster det 40 kr. For børn under 15 år inklusive medalje koster det 30 kr. Der er kontant betaling.

Overskuddet går til ungdomsarbejdet i Tisvildeleje Gymnastik Forening.

jesl

Frivilligheds-messe for foreningerne

arrangement Under overskriften 'Netværk gør stærk' inviterer Frivilligt forum Gribskov alle frivillige foreninger - kulturelle-, sociale- og idrætsforeninger - til fælles møde for at styrke kendskab til, hvilke foreninger der er, og hvad de står for.

Det foregår lørdag 27. april kl. 14-17 i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge.

Ved hjælp af udstillingsboder og små 'speed-dating-møder' vil man blive klogere på, hvad frivillighed står for i Gribskov Kommune.

Frivillig forum håber med arrangementet, at være med til at styrke frivilligheden og bringe mange forskellige foreninger sammen, så både de og andre ude fra, kan blive klogere på hvem foreningerne er og hvad de kan bruges til.

Alle kan få en bod

"Hvis vi kender hinanden, bliver vi også meget bedre til at bruge hinanden," siger formand for Frivilligt Forum Ole Thomsen i en pressemeddelelse.

Alle foreninger der deltager, får mulighed for at få en bod, hvor de kan præsentere deres aktiviteter.

Der vil også på dagen være et par fælles oplæg.

jesl