Pia Foght vil opfordre Birgit Roswall til at gå efter

Pia Foght vil opfordre Birgit Roswall til at gå efter "sagen/bolden", og ikke efter "manden".

DEBAT:

Svar til Birgit Roswal vedrørende frit valg på ældreområdet

Pia Foght. Medlem af Gribskov Byråd, Socialdemokraterne


Jeg er forbavset over at Birgit Roswal i sit indlæg om frit valg i Gribskov, vælger at starte sit indlæg med at fortælle om sin opfattelse af min generelle holdning til udlicitering.
Jeg vil opfordre til at vi alene holder os til ”sagen/bolden” og ikke går efter ”manden”.
Faktisk er jeg sikker på at borgere i Gribskov ikke ”gider” høre politikerne indbyrdes slås verbalt, hverken i byrådssalen eller i pressen.
Jeg vil lige opfriske for alle, at vi efter udbud af hjemmeplejen, startede op med at Attendo blev valgt som hovedleverandør og dermed pris sættende for øvrige frit valg mellem godkendte leverandører.
I starten var det Attendo - Alleris – Bonderosen – Estrids Pleje og et lille firma BM pleje, der blev godkendt og løste sygepleje og personlig pleje. Helt rent og Kits service Kompani blev valgt til praktisk hjælp.
Når der fremover visiteres til personlig pleje og sygepleje i hjemmeplejen i Gribskov, er valgmuligheden alene Attendo og det mindre firma BM pleje, der fremover kun løser opgaver vedr. personlig pleje og ikke mere har sygeplejeopgaver.
Hvis en ældre borger ønsker samme firma til sygepleje og personlig pleje, kan borgeren kun få Attendo.
Jeg vil derfor påpege, at flertalsbeslutningen i byrådet vedr. valg af Attendo som eneste leverandør til sygepleje, kan signalere at vores ældre borgeres tryghed ikke er en topprioritet.

Publiceret 28 June 2016 12:15

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl