DEBAT:

Den rette hjælp er vigtigere end det fire valg

Birgit Roswall, Venstre Gribskov Byråd

Det lyder noget hult, når Socialdemokraterne er ude i pressen og problematisere, at borgerne i Gribskov ikke skulle have frit valg. Havde det stået til Pia Foght havde borgerne slet ikke frit valg, men kommunen havde haft monopol.
Jeg er glad for at kunne sige, at borgerne i Gribskov Kommune har frit valg af hjemmepleje, hvor de private firmaer BM Pleje og Attendo er leverandører af hjemmeplejen og praktisk hjælp samt at KitS Servicekompagni og Helt Rent er leverandører af praktisk hjælp. Ændringen som, der er skrevet meget om handler alene om sygeplejeopgaver, som Attendo nu står og i øvrigt vil samarbejde med BM Pleje.
Jeg synes, det er rigtig trist, at Socialdemokraterne i den grad har brug for at problematisere, at borgerne kun kan vælge mellem flere private firmaer til at få hjælp. For mig er det vigtigere, at borgere i Gribskov Kommune kan få den rette hjælp, når de oplever, at sygehusene skriver hurtigere og hurtigere ud og vi sikrer at Gribskov er rustet til nye opgaver på sygeplejeområdet.
I vores samfund har vi i mange år fuldstændig uden diskussion accepteret , at rigtig mange af de tilbud vi alle er afhængige af på sundhedsområdet leveres af private firmaer, tænk bare på vores privat praktiserende læger, fysioterapeuter og tandlæger.

Publiceret 24 June 2016 16:00

SENESTE TV

Historien om kongens skov og verdens arv

foredrag I Nordsjælland ligger de store skove, som gjorde, at Danmarks konger fra 1560 samlede sig et stort jagtgods. Da Christian den 5. fra 1670 indrettede skovene med jagtveje til parforcejagt, satte han samtidig sit enevældige stempel på dem.

Det var grunden til, at vejene og skovene i 2015 blev optaget på Unesco's liste over verdens kulturarv.

Fredag 22. februar kl. 18.30 gæster Jette Baagøe 'Foreningen Rågeleje Strand' og fortæller om baggrunden og om, hvordan arbejdet med verdensarven foregik.

Jette Baagøe fortæller

Jette Baagøe er forhenværende direktør for Dansk Jagt- og Skovsbrugsmusum, som havde ansvaret for arbejdet med verdensarven men i 2016 blev fusioneret med Dansk Landbrugsmuseum til Det grønne Museum på Djursland.

Arrangementet finder sted på restaurant Søstjernen i Rågeleje. Prisen for ikke medlemmer er 250 kroner, som inkluderer foredrag, middag, kaffe, te og dessert.

Tilmelding til foreningen på raagelejestrand@gmail.com eller på tlf. 2127 5413.

jesl

Møde i senior-kredsen

Foredrag Helsinge Seniorkreds får besøg af forstander på Luthersk Missions Højskole Henrik Nymann Eriksen, der vil fortælle om sin nye bog: 'Robust Kristendom – Tro, Håb og Kærlighed'.

Bogen beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem livet her på jord og den kommende verden, og sætter spot på det at være kristen i det 21. århundrede. Den udfordrer og opmuntrer til at leve som kristen ud fra de tre begreber: Tro, håb og kærlighed.

Koret Focus medvirker ved mødet, og der er lotteri, kaffe og kage. Det hele finder sted på Rundinsvej 46 i Helsinge, tirsdag 19. februar kl. 19, hvor der er gratis adgang.

Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30 33 67 46) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21 71 56 94).

Næste møde er tirsdag 19. marts kl.19, hvor Jørn Fogh kommer på besøg.

CV