Kom og hør om Woodstock-festival og Neil Young. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Kom og hør om Woodstock-festival og Neil Young. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Kom og hør om Woodstock

Foredrag Her i 50-året for den amerikanske Woodstock-festival - urmoderen til alle musikfestivaler - er Neil Young igen aktuel. Født i 1945, musiker og sangskriver, har han præget de sidste 50 års amerikansk folk- og rockmusik, og deltaget i de fleste festivaler verden over. Også Roskilde adskillige gange, og i slutningen af juni dette år spillede han på Tinderbox 2019 i Odense.

Carsten Rønnest sætter ham ind i den amerikanske musikhistorie, hvor musikken blev en absolut, og virkningsfuld, kommentar til de dramatiske begivenheder. Om ungdommens demonstrationer mod præsident Nixon, og hans for sene tilbagetrækning fra Vietnam. Om nationalgarden, der skyder og dræber fire demonstrerende studenter på Kent State University, Ohio. Neils sang om drabene blev et politisk talerør for den amerikanske ungdom, og selvfølgelig forbudt.

Rønnest fortæller historien, og spiller musikken, så man rykker tilbage i erindringen. Det sker 17. august klokken 20 til 22 på Kulturhavnen i Gilleleje. Bestil billetter på www.gillelejebio.dk.

Publiceret 17 August 2019 14:00