Det gamle motortog fra Nordsjællands Veterantog kører fra Hillerød via Helsinge til sankthansaften i Tisvilde 23. juni. Pressefoto

Det gamle motortog fra Nordsjællands Veterantog kører fra Hillerød via Helsinge til sankthansaften i Tisvilde 23. juni. Pressefoto

Med veterantoget til sankthans i Tisvildeleje

Det gamle motortog kører fra Hillerød søndag 23. juni

arrangement Søndag 23. juni kan man komme med Nordsjællands Veterantog på en tur til sankthansaften i Tisvildeleje og opleve en af Danmarks smukkeste højtideligheder på en af Danmarks smukkeste strande, når bålet tændes, og heksen sendes til Bloksbjerg.

Stopper i Helsinge

Nordsjællands Veterantog tilbyder igen i år en tur med det gamle motortog fra 1954, hvor der fløjtes afgang på stationen i Hillerød.

Undervejs holder veterantoget i Helsinge, hvor nye passagerer kan stige på. Vel ankommet til Tisvilde går man i samlet flok ned til stranden.

Når de sidste sange er sunget, og bålet er brændt ned, går turen atter tilbage til Hillerød.

Undervejs kan der købes øl, sodavand, kaffe og te på toget.

Man kan se køreplanen og købe billetter på www.veterantoget.dk.

Der sælges billetter i begrænset omfang på toget, såfremt der ikke er udsolgt på forhånd.

jesl

Publiceret 20 June 2019 11:00