Vejby Tisvilde Fitness fejrer 10 år

Åbent hus 22. juni

motion Da Vejby idrætsforening i 2009 begyndte at undersøge, om man skulle lave en fitness-afdeling, var man i tvivl, om man kunne få medlemmer nok til at få det hele til at løbe rundt.

Det viste sig, at det kunne man godt. Ikke alene har afdelingen nu kørt i 10 år, men den er også foreningens største afdeling.

Det fejrer man med åbent hus lørdag 22. juni kl. 14-16.30 i fitnesscentret, Sportsvej 4, Vejby.

Her byder man på frugt og lidt at drikke. Samtidig bliver der mulighed for at blive vejet på kropsanalysevægten og for at få en snak med nogle af instruktørerne og bestyrelsesmedlemmerne.

I forbindelse med jubilæet er indmeldelse gratis.

j

esl

Publiceret 12 June 2019 10:00

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl