'Tisvilde går i fisk' kan i år fejre 25 års jubilæum med stemning som i gamle dage ved stejlepladsen lørdag 15. juni. Pressefoto

'Tisvilde går i fisk' kan i år fejre 25 års jubilæum med stemning som i gamle dage ved stejlepladsen lørdag 15. juni. Pressefoto

Fiskefesten er tilbage på Tisvildes stejleplads

arrangement Tisvildeleje går i fisk på stejlepladsen lørdag 15. juni kl. 9-16.30 med aktiviteter i naturen for alle størrelser, akkompagneret af fiskerbands, afsløring af Tisvildeplakaten 2019 og Årets Tisvildeborger.

Der vil være servering af fiskefrikadeller, stenbiderrogn, røget sild, andre sild og mere fisk, fadøl, saft og sødt, samt selvfølgelig den klassiske Tisvildedram, lyder det glade budskab fra arrangørerne.

"Med 25-års jubilæum fejrer vi kærligheden til havet og fisk, og siger god sommer til hinanden med Tisvildehygge mellem skov og strand," skriver de i en pressemeddelelse.

'Tisvildeleje går i fisk' blev først holdt i 1995 af folk, som endnu kunne huske stejlepladsen og stranden summe af liv i de årtier, hvor fiskerne havde deres virke. Nu genoplives stemningen for en dag hvert år i begyndelsen af sommeren i Tisvildeleje.

Foreningen af lokale frivillige har gennem årene med overskuddet fra 'Tisvildeleje går i fisk' støttet flere lokale arrangementer; deriblandt Tisvilde Skoles lejrskole og høstfest og dyrskue på Sct. Helenecenteret.

jesl

Publiceret 08 June 2019 11:00

Tisvilde Koret søger flere medlemmer

Sang Tisvilde Koret er et kvindekor, som lige nu består af 24 kvinder. Koret er et tre-stemmigt kor med et bredt repertoire.

"Koret ledes af Erik Knudsen, som er en ung ambitiøs korleder, der til stadighed uddanner sig videre og finder nye spændende veje for koret. Korlederens engagement og glæde ved sangen smitter og får alle i koret til at yde det bedste de har lært," skriver Tisvilde Koret i en pressemeddelelse. Koret synger sange fra den nordiske sangskat, sange med kirkeligt islæt og sange fra det lettere klassiske repertoire. Koret er så heldigt, at få lov til at synge i Vejby Kirkes Sognegård.. Man mødes hver mandag aften klokken 19.00 til 21.15.

Første aften i den nye sæson er mandag 2. september. Sæsonen strækker sig frem til slutningen af april 2020.

Alsang med musik til i Sognegården

arrangement Onsdag 28. august kl. 19-21.15 byder foreningen 'Musik og Kor i Tisvilde' på sommeralsang i Sognegården i Vejby.

"Alsang er for alle og kræver ingen tilmelding. Kom, som du er, og syng med den stemme, du har, og få et par fornøjelige timer sammen med andre," skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Musikerne Frede Knudsen, Ole Jacobsen og John Friis vil akkompagnere sangene og måske overraske med lidt af deres egen musik.

Man skal synge sange fra den danske sangskat som 'Se dig ud en sommerdag', 'Mormors kolonihavehus' og en enkelt svensk. Elise Stendevad vil fortælle små historier om sangene og deres digtere og komponister.

I pausen vil foreningen servere kaffe og hjemmebag, der koster 50 kr til sparegrisen.

Arrangementet er den første af i alt seks alsangsaftner, der vil komme i løbet af vinteren. Se mere på www.musikogkor-i-tisvilde.dk.

jesl