Der kunstauktion og påskeudstilling i Galleri Elander i påsken.

Der kunstauktion og påskeudstilling i Galleri Elander i påsken.

Kunstauktion og påskeudstilling

Kunst Så er der kunstauktion og påskeudstilling med nyanskaffede værker i Galleri Elander.

Gallerist Uffe Elander har vinteren igennem udvidet sin samling af kvalitetsværker, som nu udstilles og sættes på auktion i galleriet på Banevej i Tisvildeleje. Samtidig har galleriet ændret sin indretning, så det er blevet lidt af en eventyrhule for kunstelskere, skriver Galleri Elander i en pressemeddelelse.

Der er sæsonstart med den traditionelle påskekunstauktion påskelørdag kl. 14. Men galleriets gæster opfordres til at komme tidligt og inspicere både auktionsværkerne og den øvrige samling. Derfor har åbner galleriet allerede kl. 12. Dagen efter - påskedag - vil galleriet også være åbent, da der er erfaring for, at der er en del eftersalg til folk, der lige har skulle tænke lidt over tingene.

Blandt kunstnerne er blandt andet Cristian Lemmerz, Preben Hornung, Kai Lindemann, Lis Zwick, Per Kirkeby, Judith Fischer-Hansen, Jørgen Nash og Asger Jorn. Kapp

Publiceret 18 April 2019 16:00

SENESTE TV

Tisvilde-borger hjælper Knud Rasmussen

Fritid Tisvilde-borger er med til at bevare Knud Rasmussens ekspeditionsskib. Det er Lotte Mundus. Hun blev valgt 3. maj ind i bestyrelsen for den frivillige forening Kivioqs Venner Hundested.

Foreningen tæller frivillige fra hele Nordsjælland og arbejder målrettet på at overtage det eneste bevarede af Knud Rasmussens ekspeditionsskibe fra Thule-ekspeditionerne, Kivioq. Med overtagelsen vil de hjemføre Kivioq til Hundested, hvor skibet skal gøres sejlklar og sejle som et levende museum for polarekspeditioner, forskerånd og nordatlantisk samarbejde.

Og netop det nordatlantiske er baggrunden for, at Lotte Mundus blev valgt ind i bestyresen. Lotte har boet i Grønland i en del år og er for nylig vendt tilbage til Danmark.

Interesserede i projektet kan få et levende indtryk af Knud Rasmussens ekspeditionsskib Kivioq, når skibet 5., 6. og 10. juni gæster Hundested Havn. Besætningen holder åbent skib hver af de tre dage fra kl. 14 til 18.