Snedker Jens Poul Andersen var en pioner i dansk fotohistorie. Det kan man blandt andet læse om i den nye bog 'Geniet fra Nellerød'.

Snedker Jens Poul Andersen var en pioner i dansk fotohistorie. Det kan man blandt andet læse om i den nye bog 'Geniet fra Nellerød'.

Ny bog præsenteres på bibliotek

Navne Så er der bogreception på Helsinge Bibliotek. Den nye bog, der præsenteres, er 'Geniet fra Nellerød' skrevet af den lokale forfatter Lennart Weber

Til receptionen vil Lennart Weber fortælle om bogen, der handler om snedker Jens Poul Andersen 1844-1935. Bogen udkommer 25. marts og receptionen bliver afholdt tirsdag 26. marts kl. 14.30 til 15.30 på Helsinge Bibliotek

"Snedker Jens Poul Andersen var en pioner i dansk fotohistorie. Han byggede flere hundrede fremragende kameraer i træ, både til film- og fotooptagelser. Hans kameraer blev betragtet som nogle af de bedste på markedet. Han var en genial håndværker, som kunne løse næsten alle opgaver. Han byggede cykler, møbler, violiner og meget andet," fortæller Lennart Weber om bogen og fortsætter:

"Bogen beskriver hans fantastiske liv i Huseby og Nellerød i Nordsjælland, og bogen giver ham den plads i vores kulturhistorie, som han længe har fortjent."

Bogen vil kunne købes ved receptionen, hvor Helsinge bibliotek er vært ved et mindre traktement.

Publiceret 21 March 2019 11:30