På vandring mod Sveriges top

foredrag 'Vandring mod Sveriges top' er titlen på foredraget, når seniorkredsen i Helsinge tirsdag 19. marts kl. 19 får besøg af sognepræst Niels Jørn Fogh og udviklingschef Flemming Damm.

Undervejs vil der blive standset ved nogle citater af Dag Hammerskjöld, Sveriges generalsekretær i FN fra 1955-1961. Hammerskjöld, som fik Nobels Fredspris efter sin død, har sagt mange ting om livet og troen. Nogle af citaterne er indhugget i sten på den del af Kungsleden, hvor de to herrer vandrede.

Arrangementet finder som sædvanlig sted Rundinsvej 46, Helsinge, og der vil blive serveret kaffe og kage.

Der er gratis adgang. Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge, tlf. 3033 6746 eller Kurt Jensen, Esrum, tlf. 2171 5694.

Næste møde i seniorkredsen er tirsdag 16. april kl.19, hvor Lene Løbner kommer på besøg med 'Her er mit liv i tale og sang'.

jesl

Publiceret 18 March 2019 11:30

SENESTE TV

Skoleelever i Gilleleje skal være lydforskere

undervisning Elever fra 4- 6. klasse i Gilleleje kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante. Skoleklasserne kan besøge Gilleleje Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden. Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

Gilleleje Bibliotek har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra 24. april til 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’. Konkurrencen kulminerer med et stort finaleshow 28. maj på DOKK1 i Aarhus, hvor den klasse, der har indsamlet flest lydoptagelser, kåres som vinder.

gs