Læs mere om Ølstykke Fotoklub på oelstykke-fotoklub.dk.

Læs mere om Ølstykke Fotoklub på oelstykke-fotoklub.dk.

Fotoudstilling på Helsinge Bibliotek

udstilling Der er ny fotoudstilling på vej til Helsinge Bibliotek.

Ølstykke Fotoklub udstiller i perioden lørdag 30. marts til og med torsdag 9. maj, og derfor inviterer klubben til fernisering lørdag 30. marts fra kl. 11 til 12. Her er det muligt at se billederne og tale med fotograferne.

Ølstykke Fotoklub blev stiftet i 1976, og den tæller i dag medlemmer med forskellig baggrund, forskelligt billedsyn, forskellig kunnen og forskelligt udstyr, hvilket ifølge en pressemeddelelse gør samværet inspirerende og kreativt. Er du selvlært, eller har du gået på aften- eller ungdomsskole, og har du lyst til arbejde mere med fotografi - så er Ølstykke Fotoklub nok noget for dig.

Klubbens aktiviteter er primært baseret på klubaftener hver torsdag, hvor medlemmerne mødes i lokalerne på Græstedgård. Typiske aktiviteter er billedkommentering og diskussion, foredrag, møder med andre fotoklubber, erfaringsudvekslinger, billedmontager, klubkonkurrencer og naturligvis fotografering.

Alle er velkommen, og biblioteket byder på en lille forfriskning.

jbe

Publiceret 18 March 2019 17:33