Pia Hardenberg. Pressefoto

Pia Hardenberg. Pressefoto

Yoga i teori og praksis

Yoga er de sidste år blevet meget populært og udbydes i mange forskellige former. Men hvad er yoga egentlig, og hvad gør yogaen?

Det kan man blive klogere på ved et interaktivt foredrag, hvor yogalærer Pia Hardenberg fortæller om det at praktisere yoga, hvilken effekt yogaen kan have, og hvor man som deltager inviteres til at deltage i lette øvelser iklædt dit almindelige tøj og uden at skulle tage skoene af.

Foredraget kommer omkring filosofien og videnskaben i yoga og gennemgår yogaens etiske principper: 'the 8 limbs'. Der bliver mulighed for at deltage i enkle vejrtrækningsteknikker, som kan lette stress og befri spændinger, og der introduceres til meditation i praksis, som blandt andet skaber større mental klarhed.

Pia Hardenberg har 40 års erfaring med yoga og har en yogalæreruddannelse fra Indien og har de seneste fem år undervist i yoga.

Det er Yoga Meditation Healing Forening Nordsjælland, som arrangerer foredraget torsdag 14. marts kl. 19 i Helsinge Kulturhus.

jbe

Publiceret 13 March 2019 19:00

SENESTE TV

Tisvilde-borger hjælper Knud Rasmussen

Fritid Tisvilde-borger er med til at bevare Knud Rasmussens ekspeditionsskib. Det er Lotte Mundus. Hun blev valgt 3. maj ind i bestyrelsen for den frivillige forening Kivioqs Venner Hundested.

Foreningen tæller frivillige fra hele Nordsjælland og arbejder målrettet på at overtage det eneste bevarede af Knud Rasmussens ekspeditionsskibe fra Thule-ekspeditionerne, Kivioq. Med overtagelsen vil de hjemføre Kivioq til Hundested, hvor skibet skal gøres sejlklar og sejle som et levende museum for polarekspeditioner, forskerånd og nordatlantisk samarbejde.

Og netop det nordatlantiske er baggrunden for, at Lotte Mundus blev valgt ind i bestyresen. Lotte har boet i Grønland i en del år og er for nylig vendt tilbage til Danmark.

Interesserede i projektet kan få et levende indtryk af Knud Rasmussens ekspeditionsskib Kivioq, når skibet 5., 6. og 10. juni gæster Hundested Havn. Besætningen holder åbent skib hver af de tre dage fra kl. 14 til 18.