Havørnens tilbagekomst til den danske natur vil være centrum for turen med ornitolog Jens Lykkebo lørdag 16. februar. Pressefoto

Havørnens tilbagekomst til den danske natur vil være centrum for turen med ornitolog Jens Lykkebo lørdag 16. februar. Pressefoto

Kom på guidet ørnetur ad Esrum-Tisvildevejen

natur Netop i denne vintertid er der gode chancer for at observere havørne - især hvis det er under kyndig ledelse af en ornitolog som Jens Lykkebo. Det kan man komme til lørdag 16. februar på en tur ad vandreruten Esrum-Tisvildevejen.

Turen går fra Alsønderup Kirke gennem Nejede Vesterskov til Arresø.

Jens Lykkebo vil med stor viden og fortælleglæde berette om områdets natur, skoven og vildtet, som tæller bævere, ræve og kronhjorte. Dog vil havørnens tilbagekomst til den danske natur være centrum for turen.

Jens Lykkebo var den første, som i 2009 opdagede Nordsjællands første havørnepar, som slog sig ned i Nejede Vesterskov ved Alsønderup Engsø.

Ørnene har et vingefang på op til ca. 2,50 m og trives godt i disse fredelige områder.

Dagligt følger Jens deres færden som den del af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn. Han har et indgående kendskab til havørne og særligt dette ynglepar.

Man kan booke turen på www.visitnordsjaelland.dk og læse mere om vandreruten på www.tisvildevejen.dk.

jesl

Publiceret 09 February 2019 10:00

SENESTE TV