Gilleleje Station 1906. Stationen lå, hvor parkeringspladsen til Kulturhavnen i dag har til huse. Foto: Gribskov Lokalhistoriske Arkiv

Gilleleje Station 1906. Stationen lå, hvor parkeringspladsen til Kulturhavnen i dag har til huse. Foto: Gribskov Lokalhistoriske Arkiv

En tid, da toget holdt lige ud for hotellet

foredrag I slutningen af 1800-årene nåede togforbindelsen fra Hillerød til Gilleleje og Helsinge. Københavnerne tog på ferie og der blev fragtet gods fra ikke mindst havnen i Gilleleje. Byerne voksede.

Ole-Christian Plum, der har skrevet flere bøger om banerne i Nordsjælland, fortæller togenes historie og giver et bud på fremtiden torsdag 7. februar kl. 19.30 i Det gamle Posthus i Gilleleje

Da det første tog kom til Gilleleje i 1896, blev der åbnet et trinbræt foran det nybyggede Gilleleje Hotel- og Badepension, så københavnerne kunne gå direkte fra toget til hotellet.

Siden er der sket meget, og godstransporten fra havnen er væk. I dag er Gribskovbanen en del af Lokaltog, der sørger for, at folk kan komme med tog til og fra Hillerød.

Gribskovbanen er fulgt med tiden, og i dag arbejdes der på at sammenkoble driften med Lille Nord og Frederiksværkbanen, så man i fremtiden bl.a. kan give passagererne direkte transport til og fra det nye supersygehus ved Favrholm.

Bag arrangementet står Gilleleje og Omegns Museumsforening, og der er gratis adgang.

jesl

Publiceret 04 February 2019 11:30

SENESTE TV