Endnu et pletskud fra Musik i Lejet. Her står den på følelser og masser af indlevelse.

Debatten om Musik i Lejet har raset i de seneste måneder. Foto: Jan F. Stephan

DEBAT: Musik i Lejet blandt fastboende og landliggerne

Af
Helle Dyrting

Granhaven 6

3220 Tisvildeleje

Debat Kære Jan Tørslev Simon:

Jeg har været fastboende i Tisvilde i årtier, og jeg synes, du får afleveret nogle besynderlige opfattelser af vores by, og hvordan den fungerer.

Jeg skal ikke forholde mig til din holdning om MIL (Musik i Lejet). Men jeg synes, der skal korrigeres.

Vores lokale forening hedder ikke ”lokalforeningen”. Den hedder Tisvilde Lokalråd, og er oprettet for mange år siden for at varetage byens interesser. Når Tisvilde Lokalråd vælger at påtage sig arbejdet med at indbyde til borgermøde, så skal det som altid påskønnes. Tisvilde Lokalråd har været en medspiller til, at vi hænger godt sammen her i byen. Også når vi er uenige. Og Tisvilde Lokalråd ville ikke invitere til borgermøde om MIL, hvis ikke det er fordi, der hersker uenighed om, hvordan man har det med MIL og alt, der følger med. Også blandt de fastboende.

Og med det en anden nødvendig korrektion. Grundejerforeningen har mange medlemmer blandt de fastboende. Hele din forudsætning om, at det er landliggerne, der udelukkende er utilfredse med MIL, er ganske enkelt ikke faktuel sand. Der er delte meninger både blandt fastboende og blandt landliggerne.

Til sidst en opfordring: Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvorfor du retter et så voldsomt angreb på Tisvilde Lokalråd og Grundejerforeningen. Og bruger ord som ”hyleri”, ”ghettozone for rige” og andre temmelig grove udtryk. Du taler altså om mennesker, du bor sammen med i denne by, og det er – efter min mening – ikke en ordentlig måde at tale til eller om andre på.

Hvis MIL skal fremhæves for alle de frivillige, så kan man da være fair nok og forstå, at begge vores lokale foreninger (Tisvilde Lokalråd og Grundejerforeningen), der arbejder hele året rundt, også baserer sig udelukkende på frivillige, der har meldt sig ind i de foreningers bestyrelser for at give en skærv til det Tisvilde, de holder af.

De fortjener opbakning, og hvis man ikke synes om deres arbejde, så er vi også her i Tisvilde så demokratisk indrettede, at man kan møde op og lade sig vælge ind i bestyrelserne og på den måde påvirke arbejdet.

Publiceret 19 January 2019 11:00

SENESTE TV

Påskemarch med Idrættens Venner

arrangement Langfredag 19. april holder Idrættens Venner i Tisvilde den traditionelle påskemarch for 42. gang.

Marchen foregår i det skønne Tisvilde Hegn og Troldeskoven, hvor deltagerne kan vælge mellem at gå enten 12, 20 eller 30 km i det tidlige forår. Specielt den korte rute er velegnet for en familieudflugt, da den overalt går ad gode og farbare stier.

Man kan starte på alle ruter fra kl. 8 fra Idrætshuset, Hovedgaden, hvor også sekretariatet har hovedkvarter. Her kan deltagerne købe startkort indtil kl. 10 på 30 km-ruten, kl. 11 på 20 km-ruten og kl. 12 på den korte rute.

Rasteplads med grill

Rastepladserne er igen ved Stængehus og Bækkebro, hvor det vil være muligt at få lidt at spise og drikke undervejs.

På Bækkebro har man taget den store grill med, hvor man kan købe grillpølser. Der er selvfølgelig også varme og kolde drikke.

Alle skal være i mål kl. 16.

Hvis man ønsker at gå ruten, koster det 20 kr. Skal der medalje med, koster det 40 kr. For børn under 15 år inklusive medalje koster det 30 kr. Der er kontant betaling.

Overskuddet går til ungdomsarbejdet i Tisvildeleje Gymnastik Forening.

jesl

Frivilligheds-messe for foreningerne

arrangement Under overskriften 'Netværk gør stærk' inviterer Frivilligt forum Gribskov alle frivillige foreninger - kulturelle-, sociale- og idrætsforeninger - til fælles møde for at styrke kendskab til, hvilke foreninger der er, og hvad de står for.

Det foregår lørdag 27. april kl. 14-17 i Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge.

Ved hjælp af udstillingsboder og små 'speed-dating-møder' vil man blive klogere på, hvad frivillighed står for i Gribskov Kommune.

Frivillig forum håber med arrangementet, at være med til at styrke frivilligheden og bringe mange forskellige foreninger sammen, så både de og andre ude fra, kan blive klogere på hvem foreningerne er og hvad de kan bruges til.

Alle kan få en bod

"Hvis vi kender hinanden, bliver vi også meget bedre til at bruge hinanden," siger formand for Frivilligt Forum Ole Thomsen i en pressemeddelelse.

Alle foreninger der deltager, får mulighed for at få en bod, hvor de kan præsentere deres aktiviteter.

Der vil også på dagen være et par fælles oplæg.

jesl