Lys over Gribskov

Same procedure as …: Julelysene blev tændt i weekenden

Af
Jan F. Stephan (foto)

juletradition Hvis nogen havde været i tvivl: Julen står for døren. Og et af de tydelige beviser blev leveret i går, da juletræerne blev tændt i hele Gribskov.

I Gilleleje kom julemanden naturligvis sejlende ind i havnen og blev modtaget af glade børn, hvorefter han blev transporteret videre pr. hestevogn.

Julemanden og den tossede engel kom til syne i Helsinge Kirke, og derefter var der lygteoptog til torvet, hvor borgmester Anders Gerner Frost holdt tale. Til sidst blev juletræet tændt, hvorefter der blev danset og drukket gløgg.

Så nu er det ganske vist: Julen er kommet til Gribskov.

Publiceret 03 December 2018 14:25

SENESTE TV

Historien om kongens skov og verdens arv

foredrag I Nordsjælland ligger de store skove, som gjorde, at Danmarks konger fra 1560 samlede sig et stort jagtgods. Da Christian den 5. fra 1670 indrettede skovene med jagtveje til parforcejagt, satte han samtidig sit enevældige stempel på dem.

Det var grunden til, at vejene og skovene i 2015 blev optaget på Unesco's liste over verdens kulturarv.

Fredag 22. februar kl. 18.30 gæster Jette Baagøe 'Foreningen Rågeleje Strand' og fortæller om baggrunden og om, hvordan arbejdet med verdensarven foregik.

Jette Baagøe fortæller

Jette Baagøe er forhenværende direktør for Dansk Jagt- og Skovsbrugsmusum, som havde ansvaret for arbejdet med verdensarven men i 2016 blev fusioneret med Dansk Landbrugsmuseum til Det grønne Museum på Djursland.

Arrangementet finder sted på restaurant Søstjernen i Rågeleje. Prisen for ikke medlemmer er 250 kroner, som inkluderer foredrag, middag, kaffe, te og dessert.

Tilmelding til foreningen på raagelejestrand@gmail.com eller på tlf. 2127 5413.

jesl

Møde i senior-kredsen

Foredrag Helsinge Seniorkreds får besøg af forstander på Luthersk Missions Højskole Henrik Nymann Eriksen, der vil fortælle om sin nye bog: 'Robust Kristendom – Tro, Håb og Kærlighed'.

Bogen beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem livet her på jord og den kommende verden, og sætter spot på det at være kristen i det 21. århundrede. Den udfordrer og opmuntrer til at leve som kristen ud fra de tre begreber: Tro, håb og kærlighed.

Koret Focus medvirker ved mødet, og der er lotteri, kaffe og kage. Det hele finder sted på Rundinsvej 46 i Helsinge, tirsdag 19. februar kl. 19, hvor der er gratis adgang.

Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30 33 67 46) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21 71 56 94).

Næste møde er tirsdag 19. marts kl.19, hvor Jørn Fogh kommer på besøg.

CV