Belysningen på Møllen vil også være tændt.

Belysningen på Møllen vil også være tændt.

Julemølle i Ramløse

møllejul Det er årets sidste arrangement, når Ramløse Mølle inviterer til julemølle. Det sker søndag 2. december fra 12-15.30. Tidspunktet er valgt, så gæsterne også kan nå at deltage i tændingen af byens juletræ og Ramløse kirkes adventsgudstjeneste med deltagelse af Ramløsekoret og Gospelkoret.

På dagen vil Møllen og gæstgiveriet være pyntet op, og som afslutning vil belysningen af møllen blive tændt.

I gæstgiveriet vil der være mulighed for at købe og smage hjemmelavede mølleboller til en kop kaffe eller te samt vand eller saftevand. Desuden serveres der gløgg og æbleskiver til tonerne af mange af de kendte julemelodier, der bliver spillet på harmonika.

Møllesvendene vil tage imod gæsterne og indvi dem i den spændende gamle mølles hemmeligheder. Møllen vil blive sat i gang, hvis vind og vejr tillader det, og gæsterne kan købe økologisk spelt-, hvede- og rugmel, der er malet på den gamle mølle.

Museet er åbent

Håndværksmuseet vil også være åbent. Det er et arbejdende museum, og her kan man blandt andet møde urmager Ebbe Jørgensen i urmagerværkstedet. Der er gratis adgang.

-vik

Publiceret 30 November 2018 15:00

SENESTE TV