Ystads stadsbibliotek bjuder in på julpyssel och pepparkakor.

Funny christmas toy. Snowman in a cap on firtree Foto: Mostphotos

En juleaften for alle

Fælles juleaften i Sognegården i Vejby

jul Har du lyst til at holde juleaften sammen med andre i Sognegården i Vejby?

Denne juleaften er for dig, som måske har et stramt husholdningsbudget, eller ikke har nogen at holde jul sammen med. Du er måske ny i Danmark? Eller måske har du bare lyst til at holde juleaften på en anden måde end du plejer. Det kan også være, at du vil med som frivillig.

Du kan tilmelde dig hos Karen Rasmussen på tlf. 22 98 93 25 eller mail: karenbr775@gmail.com

Skriv gerne børnenes for- og efternavne, alder og juleønske.

Juleaften starter i Sognegården, Kirkebakken 4, med velkomst mellem 14 og 15. Mellem 15 og 17 bliver der dækket julebord og lavet julestue og kl. 17 danses der om juletræet.

Der er julemiddag klokken 18.30 med både and, flæskesteg, kartofler og sovs, og der er ingen alkohol denne aften. Det hele slutter klokken 22.

Der kommer mellem 50 og 60 børn og voksne til arrangementet.

Arrangør er Foreningen SIND Gribskov i samarbejde med Pension Kildegaarden, Tisvildeleje og frivillige i Gribskov kommune.

-vik

Publiceret 30 November 2018 18:00

SENESTE TV

Historien om kongens skov og verdens arv

foredrag I Nordsjælland ligger de store skove, som gjorde, at Danmarks konger fra 1560 samlede sig et stort jagtgods. Da Christian den 5. fra 1670 indrettede skovene med jagtveje til parforcejagt, satte han samtidig sit enevældige stempel på dem.

Det var grunden til, at vejene og skovene i 2015 blev optaget på Unesco's liste over verdens kulturarv.

Fredag 22. februar kl. 18.30 gæster Jette Baagøe 'Foreningen Rågeleje Strand' og fortæller om baggrunden og om, hvordan arbejdet med verdensarven foregik.

Jette Baagøe fortæller

Jette Baagøe er forhenværende direktør for Dansk Jagt- og Skovsbrugsmusum, som havde ansvaret for arbejdet med verdensarven men i 2016 blev fusioneret med Dansk Landbrugsmuseum til Det grønne Museum på Djursland.

Arrangementet finder sted på restaurant Søstjernen i Rågeleje. Prisen for ikke medlemmer er 250 kroner, som inkluderer foredrag, middag, kaffe, te og dessert.

Tilmelding til foreningen på raagelejestrand@gmail.com eller på tlf. 2127 5413.

jesl

Møde i senior-kredsen

Foredrag Helsinge Seniorkreds får besøg af forstander på Luthersk Missions Højskole Henrik Nymann Eriksen, der vil fortælle om sin nye bog: 'Robust Kristendom – Tro, Håb og Kærlighed'.

Bogen beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem livet her på jord og den kommende verden, og sætter spot på det at være kristen i det 21. århundrede. Den udfordrer og opmuntrer til at leve som kristen ud fra de tre begreber: Tro, håb og kærlighed.

Koret Focus medvirker ved mødet, og der er lotteri, kaffe og kage. Det hele finder sted på Rundinsvej 46 i Helsinge, tirsdag 19. februar kl. 19, hvor der er gratis adgang.

Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30 33 67 46) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21 71 56 94).

Næste møde er tirsdag 19. marts kl.19, hvor Jørn Fogh kommer på besøg.

CV