Fra dåseringe til benproteser i Thailand

foredrag Ringe fra øl- og sodavandsdåser kan smeltes om, og det sker på en klinik i Chiang Mai i Nordthailand. På klinikken laver man gratis benproteser til de fattige bønder, og de smeltede dåseringe bruges her til at fremstille skruer og møtrikker, som bruges i benproteserne.

Projekt Dåseringe har derfor sat sig for at indsamle dåseringe og donere penge til benproteserne, og det fortæller bagmændene om 22. november kl. 17-18 i Mix-hjørnet på Gilleleje Bibliotek ved et foredrag, de kalder 'Det gi'r ben at gå på - og det Baht'er'.

"Over 400.000 mangler et ben, pga. slangebid, miner, diabetes eller ulykke, men de har normalt ikke råd til en protese," skriver arrangørerne, som opfordrer deltagerne til at medbringe dåseringe til foredraget.

Man kan læse mere på Facebook og www.daaseringe.dk.

Der er fri entré.

jbe

Publiceret 14 November 2018 19:00

SENESTE TV