Der er halloween-stemning over den gamle station i Græsted 27. oktober, hvor man kan tage veterantoget mellem Græsted og Gilleleje. Pressefoto

Der er halloween-stemning over den gamle station i Græsted 27. oktober, hvor man kan tage veterantoget mellem Græsted og Gilleleje. Pressefoto

Halloween-uhygge i det mørke veterantog

aktiviteter Igen i år kører Veterantoget halloweentur mellem Græsted og Gilleleje. Det sker lørdag 27. oktober, hvor det gamle diesellokomotiv bliver spændt for vognene.

Og så går det ellers ud i aften- og nattemørket, hvor man kan nyde turen gennem mørket i de dunkle kupeer.

Børn i udklædning kører gratis, og ellers koster billetter 50 kr. Der køres fra Græsted kl. 17, 18, 19 og 20 og fra Gilleleje 17.30, 18.30, 19.30 og 20.30.

Når man er retur i Græsted, køres toget op til spøgelsesgården Fredbogaard, hvor togets personale følger passagerne helt hen til porten.

På den gamle spøgelsesgård sælges der kaffe, te og kager i laden, og man kan købe et græskar, som man kan skære ansigt i. Der vil være hjælp til det praktiske fra Veterantræfforeningens kaffedamer.

Gæsterne er også velkomne til at stå af på den gamle station, som vil være åben med mulighed for i remisen at se på de vogne, som Veterantoget har under reparation.

Der er fri entré til Fredbogaard og stationen, som begge er åbne fra kl. 16.30.

Læs mere på www.veterantoget.dk.

jesl

Publiceret 23 October 2018 16:00

SENESTE TV