Den danske familiefilm 'Vildheks' bliver vist i Gilleleje Bio. Pressefoto

Den danske familiefilm 'Vildheks' bliver vist i Gilleleje Bio. Pressefoto

Så er der familiefilm i biografen

Premierefilm Den danske familiefilm 'Vildheks' er baseret på Lene Kaaberbøls bogserie af samme navn. Nu er der premiere på filmen i Gilleleje Bio.

Clara bor sammen med sin mor, går i skole og hænger ud med sin bedste ven Oscar. Men en dag bliver hun angrebet af en mystisk sort kat og alt ændres. Pludselig besidder hun kræfter ligesom sin moster, vildheksen Isa, og hun har en speciel kontakt til naturen og dyrene. Katten, der angreb Clara, er hendes vildven, og da den bliver kidnappet af den onde heks, Kimæra, tager pigen afsted på en farlig rejse for at vise sit værd som en vaskeægte vildheks. Filmen har danmarkspremiere 11. oktober klokken 17:30 og spiller frem til den 26. oktober.

Jakob og Peter Plys

Filmen er en live action-efterfølger om titelkarakteren drengen Jakob fra Peter Plys-universets eventyr. Drengen er blevet voksen, og er forretningsmand. Han har alt for travlt med at arbejde, mens livet går ham forbi. Men så en dag dukker Peter Plys op for at hjælpe ham med at få fantasien tilbage. Filmen har premiere 11. oktober klokken 15.

Publiceret 11 October 2018 14:00

SENESTE TV

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs