Efterlyser lokale kunstnere

udstilling Kulturhavn Gilleleje vil igen i år invitere lokale kunstnere til at udstille et værk. I år er der tre temaer: 'Lyset/havet/havnen', 'portrætter/persontyper' og 'flygtninges univers'.

For at komme i betragtning til udstillingen skal man have bopæl i Gribskov Kommune, udtrykke sig kunstnerisk, for eksempel med maleri, akvarel, tegning, foto eller skulptur og indpasse værket til et af de tre temaer med et mål på maksimalt 110 x 80 cm. Interesserde kan indsende et digitalt billede af værket til udstilling@kulturhavngilleleje.dk inden 19. oktober med oplysninger om valgt tema og højde-/breddemål samt navn, adresse, telefonnummer og email.

Udstilles fra 15. december

Udstillingsgruppen i Kulturhavn Gilleleje udvælger de udstillede værker, både ud fra hensyn til pladsen og for at skabe en varieret helhed.

Kunstnerne vil blive kontaktet efter første udvælgelsesrunde i november.

Udstillingen vil kunne ses i Kulturhavnen fra 15. december med fernisering kl. 16 og til 17. februar.

jesl

Publiceret 11 October 2018 21:00

SENESTE TV