Koncert med Arne Würgler

koncert Arne Würgler gæster Gilleleje Bio onsdag 17. oktober kl. 20.

Her vil han vil fortælle og synge om dengang, unge drømte om at lave verden om. Og om hvordan det siden gik...

Som ung forelskede Würg-ler sig i de gamle danske sange og svor altid at synge på dansk. Der vil blive rig lejlighed til nostalgisk genopfriskning af tidens vigtige sange fra vor fælles historie fra 60´ernes og 70´ernes oprør med pandebånd, kollektiver og fri kærlighed, EF afstemning, store demonstrationer, krig, krise, klassekamp og kærlighed. For som Würgler siger: 'Vi er selv historie'.

Peptalk

Forestillingen kalder han 'Det begynder med hinanden', og det bliver en musikalsk peptalk med masser af musik og humor, hvor der lægges vægt på publikums aktive medvirken.

Arne Würgler var oprindelig bassist i datiden førende beat- og rockgrupper: 'Burnin Red Ivanhoe', 'Pan' og 'Blast Furnace'. Senere indledte han et årelangt samarbejde med sangeren Benny Holst.

-vik

Publiceret 10 October 2018 16:00

SENESTE TV