Kasper Skafte udstiller sine billeder fyldt med kraft og blændende koloristiske farver i Galleri Tibirke fra 22. september. Pressefoto

Kasper Skafte udstiller sine billeder fyldt med kraft og blændende koloristiske farver i Galleri Tibirke fra 22. september. Pressefoto

Kasper Skafte og Bene Riemer i Galleri Tibirke

udstilling Lørdag 22. september er der fernisering i Galleri Tibirke over årets sidste udstilling, som er med billedkunstner Kasper Skafte og keramiker Bene Riemer som nye gæsteudstillere.

Kasper Skafte har en baggrund som selvlært kunstner,hvor han begyndte at male i 1990, men også har fulgt flere semestre på Københavns Kunstskole. Siden er det blevet til udstillinger både i Danmark og udlandet.

"Kaspers billeder er fyldt med kraft og blændende koloristiske farver. Med sin forståelse for komposition og farve, udtrykker han sin indre kraft, men også følsomhed og sårbarhed," skriver Galleri Tibirke i en pressemeddelelse.

Kasper Skafte lader sig inspirerer af mennesker, især ansigter, og har hentet inspiration fra sine rejser til blandt andet Ægypten og Indien.

Keramiker Bene Riemer er tilbage i galleriet. Hun laver brugsting og unika i farverigt stentøj og i det hvide porcelænsler. I produktionen eksperimenterer hun med forskellig dekoration og former.

Udstillingen i Galleri Tibirke, Absalonsvej 2, Tibirke Sand slutter 21. oktober.

jesl

Publiceret 21 September 2018 20:00

SENESTE TV