Sidste temacykeltur med Klimagruppen i år

Fritid Så er der temacykeltur. Temaet for turen fredag 14. september er overordnet ”permakultur” eksempliciferet med besøg hos Nicolas Alstrup, der har en vision om en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby ved Esrum, hvor jorden dyrkes efter permakulturprincipper.

Nicolas Alstrup vil fortælle om sin vision, og de knaster han møder på vejen. Vi ser på, hvad han har opnået indtil nu i form af skovhave. Kirsten Gamst-Nielsen fortæller om permakulturprincipperne og design af permakulturprojekter.

Turen starter på Græsted Syd Station klokken 14.30. I roligt tempo cykler deltagerne ad cykelsti 5,5 kilometer til Tingbakken 18 i Esbønderup, hvor vi er fremme senest klokken15.00.

Besøget varer omkring 90 minutter.

Hjemturen går samme vej for dem, der ønsker det, men ellers er det planen, at deltagerne cykler tilbage gennem Gribskov til Helsinge via Mårum, hvor ruten under vejs byder på muligheder for at stå på toget Hillerød-Gilleleje.

Tilmelding er nødvendig senest 11. september på mail: cykelje@gmail.com

Publiceret 12 September 2018 21:00

SENESTE TV