Gåtur til Rusland

Så er det blevet tid til en rask gåtur til det russiske.

"Det lokale Rusland kan besøges blot ved at medtage lovlig rejsehjemmel til Skibstrup trinbræt. For herfra starter en 20 kilometer lang vandretur lørdag 18. august klokken 9.46, når toget fra Helsingør kommer med Tom Hansen fra Dansk Vandrelaug som er turleder," skriver Dansk Vandrelaug i en pressemeddelelse.

"Før det russiske følger vi nordkysten forbi Hornbæk, og efter stepperne slutter vi af med at gå tværs over Søborg Sø, forhåbentlig uden at blive våde," fortæller Tom Hansen.

Der bliver et par pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden deltagerne når Græsted Syd Station, hvor turen slutter cirka klokken16.20. Det koster et mindre beløb at deltage, hvis man ikke er medlem.

Publiceret 15 August 2018 17:00

SENESTE TV