Et stigende antal danskere - også i Gribskov - betaler til et fadderbarn, som dette i en børneby i Togo. Foto: Peter Kaeser

Et stigende antal danskere - også i Gribskov - betaler til et fadderbarn, som dette i en børneby i Togo. Foto: Peter Kaeser

Flere og flere bliver faddere: Nu er der godt nyt

I Gribskov Kommune er 373 indbyggere blandt de næsten 40.000 danskere, som i løbet af sommeren vil modtage brev med nyt om det udsatte barn eller den børneby, de støtter via SOS Børnebyerne.

I brevet kan de læse, hvordan det går. Og så vil de modtage et nyt billede af fadderbarnet eller børnebyen, så de kan se udviklingen fra sidste år.

Sammenlignet med for fem år siden, er det blevet mere populært i kommunen at støtte forældreløse eller udsatte børn i en børneby.

For fem år siden støttede 335 via SOS Børnebyerne, mens de nu 373 faddere i Gribskov Kommune svarer til en stigning på 11 procent.

På landsplan er antallet af faddere også steget fra 34.184 i 2013 til de cirka 40.000 i år.

"Det er utroligt at opleve, hvor stor en forskel den enkelte fadder gør for et barn eller en børneby. De forældreløse og udsatte børn, som danskerne hjælper, får muligheden for en uddannelse, så de senere kan bidrage til deres egne lokalsamfund," siger direktør Mads Klæstrup Kristensen i en pressemeddelelse fra SOS Børnebyerne.

jesl

Publiceret 10 August 2018 11:30

SENESTE TV

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs